Stay Home

Jeg møder Katrine på Københavns Universitet dagen efter, hun er hjemvendt fra Berlin. Jeg er spændt på at høre, hvad hun har lavet i Berlin, og hvordan hendes ophold har bidraget til hendes ph.d.-projekt på STAY HOME.

Kan du fortælle lidt om, hvor du har været tilknyttet og hvad de laver der?

“Jeg har været på udlandsophold på forskningscenteret History of Emotions på Max-Planck-Institut für Bildungsforschung i Berlin, som, siden det blev etableret i 2008, har været en af de førende institutioner inden for udviklingen af følelseshistorie som et internationalt anerkendt forskningsfelt. Inden for følelseshistorien undersøger man, om følelser har en historie, hvilken betydning følelser har haft for historiens udvikling, og hvordan vi som historikere kan spore følelser i vores kilder fra fortiden.

Forskerne på centret i Berlin har særligt bidraget med at afdække markante variationer i de normer og regler, forskellige samfund har haft for, hvad følelser er, og hvordan de bør udtrykkes. De har også haft en særlig interesse for at undersøge, hvordan institutioner, som eksempelvis familien og staten, har formet normer og regler for følelser, og hvordan følelser både er formet af og er med til at forme den politiske udvikling i et samfund.”

Hvordan har dit ophold hos Center for the History of Emotions bidraget til dit ph.d.-projekt?

”Først og fremmest har jeg under mit ophold haft mulighed for at diskutere mit projekt med andre forskere, som arbejder inden for det samme overordnede forskningsfelt, som jeg gør. Jeg har haft mulighed for at præsentere mine foreløbige forskningsresultater for dem, og de har hjulpet mig på vej med en masse gode forslag og spørgsmål, som har sat en masse tanker i gang hos mig.

Derudover har det også givet mig en bedre fornemmelse af, hvor den internationale følelseshistoriske forskning er lige nu, og hvor den er på vej hen. Udover de forskere, som arbejder på centret til daglig, var der også en række andre forskere på besøg fra universiteter i Europa og USA. Så jeg har fået indblik i hvilke igangværende og kommende følelseshistoriske projekter, der foregår ikke blot på centret i Berlin, men også på andre udenlandske universiteter.

Et igangværende projekt på centret i Berlin handler for eksempel om følelser og smag, som har været et lidt overset aspekt indtil nu. Projektet skal blandt andet undersøge, hvorfor nogle følelser eller særlige måder at udtrykke følelser på opfattes som smukke eller som beundringsværdige, mens andre opfattes som vulgære eller som dårlig smag.”

Kan du fortælle lidt mere om, hvordan du bruger følelseshistorie i dit projekt?

”Inden for følelseshistorien arbejder man overordnet med at prøve at forstå, hvordan de måder, som forskellige samfund og kulturer forstår følelser på, og de normer de har for, hvordan følelser bør udtrykkes, er historisk foranderlige. Derudover arbejder man også med at forstå, hvilken betydning det så har for menneskers følelseserfaringer, at vores viden om følelser, vores forventninger til følelser, vores sprog om dem, og de måder, som vi kan udtrykke og udleve dem på, forandrer sig. Man arbejder altså ud fra den grundantagelse, at følelser nok er betinget af kroppen og vores biologiske dispositioner, men at den kultur og det samfund, som man lever i, har en stor betydning for, hvordan følelser erfares og opleves.

Jeg arbejder med at forstå de samme spørgsmål i forhold til vold i familien. Hvilke udviklinger er der sket inden for det sidste halve århundrede i forhold til, hvad man forstår som vold, hvordan taler vi om det og reagerer på det? Og hvilken betydning har det for, hvordan dem, som bliver udsat for vold, erfarer og oplever volden?”

Hvilken del af dit projekt har du arbejdet på, mens du var i Berlin?

”Jeg har arbejdet på en artikel om, hvordan vold i familien er blevet beskrevet i de danske avismedier fra 1960’erne og frem til i dag. I den periode er der både sket en ret markant udvikling i forhold til, at man er begyndt at diskutere vold i familien i højere grad end før, og at der også har været flere debatter om, hvad vold egentlig er, og hvor man skal drage grænsen mellem, hvad der er vold, og hvad der ikke er.”

Nu har du været afsted på udlandsophold to gange i løbet af din ph.d.-uddannelse. Hvordan har du valgt de steder, du har været tilknyttet i udlandet?

”I mit ph.d.-projekt arbejder jeg med teorier og metoder både fra følelseshistorien og fra erfaringshistorien, og jeg har været så heldig, at der lige nu eksisterer forskningscentre inden for begge forskningsfelter. Desuden har jeg været heldig, at min vejleder, Karen Vallgårda, har kendt nogle af de forskere, som arbejder på begge forskningscentre, så hun har kunnet hjælpe mig med at skabe kontakt. Det spiller nemlig også en rolle.

Jeg synes, at det har været meget givende at besøge to specialiserede forskningscentre, fordi det har betydet, at det ikke kun var én, men en hel gruppe af forskere, som arbejder med nogle af de samme historiske problemstillinger som mig, som jeg har kunnet diskutere min forskning med.”

Er der noget der har overrasket dig eller du ikke havde forventet ved at tage af sted?

”Det har virkelig været spændende at blive klogere på, hvordan forskningsmiljøer er forskellige fra hinanden. Det har sat gang i mange tanker om, hvad der kan bidrage til at opbygge et godt fagligt og socialt forskningsmiljø. Man kan nemt komme til at tage mange ting for givet, når man befinder sig det samme sted i lang tid, men det at have arbejdet flere måneder på to udenlandske universiteter giver nogle andre perspektiver på, hvordan det er muligt at opbygge et forskningsmiljø.

Det er nok især mange af de helt lavpraktiske ting, som jeg virkelig har lagt mærke til. Hvilke arrangementer bliver afholdt? Hvem bliver inviteret til at møde hinanden? Hvordan interagerer man med hinanden? I hvor høj grad arbejder man sammen med ens kollegaer? Og også hvordan de arkitektoniske rammer, som vi arbejder i, har en stor betydning for, hvem man interagerer med i løbet af ens arbejdsdag.

God forskning kræver, at man udveksler og diskuterer idéer og tanker med andre, og at man modtager kritik og forslag til, hvordan man kan forbedre sit arbejde. Så hvem man taler med, hvornår og hvordan, har en betydning for, hvordan ens forskning kan udvikle sig. Så jeg har nok fået et lidt anderledes blik på, hvad jeg selv ønsker mig af det forskningsmiljø, som jeg arbejder i.”

Når forskerne fra STAY HOME møder forskere fra andre universiteter både i Danmark og i udlandet, kommer de tilbage med nye og interessante perspektiver på deres egen og hinandens forskning. Det er helt essentielt for at bedrive god forskning, at man kan præsentere og diskutere den med andre forskere både inden for og uden for sit eget forskningsfelt.

Til november 2022 afholder vi i STAY HOME-projektet konferencen STAY HOME: New perspectives on the home. Til konferencen deltager forskere fra både Danmark og udlandet, og vi glæder os til at blive klogere på vores egen og andres forskning om hjemmet gennem præsentationer, diskussioner og uformelle snakke over frokosten. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.