Stay Home

Forskerne ved Stay Home undersøger, hvad der sker med hjemmet som et fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament under coronakrisen - og bagefter.

Interview

Erfaringshistorisk forskning i Finland

Ph.d.-stipendiat ved STAY HOME, Katrine Rønsig Larsen har dette efterår været tilknyttet forskningscenteret HEX – Academy of Finland Centre of Excellence in the History of Experiences ved Tampere Universitet som en del af sin ph.d.-uddannelse. Under sit ophold har hun både dykket helt ned i historisk kildemateriale om familievold samt fået internationalt perspektiv på sin egen forskning og udviklingen inden for erfaringshistorie.
Ph.d.-stipendiat ved STAY HOME, Katrine Rønsig Larsen har tilbragt de seneste tre måneder ved Tampere Universitet i Finland.

Kan du fortælle lidt om HEX, og hvad de laver der?

”Jeg har tilbragt de seneste tre måneder på et forskningscenter ved Tampere Universitet i Finland, der hedder HEX, hvilket står for History of Experiences. Det er et grundforskningscenter, der beskæftiger sig med erfaringer i historien. Centeret består overordnet af tre forskningsgrupper: én der forsker i erfaringer af religion, en anden der forsker i erfaringer af nationer, og en tredje gruppe der forsker i erfaringer inden for velfærdsstaten. Det er særligt den sidste gruppe, som jeg har samarbejdet med. Det samlende punkt for al den forskning, der foregår på HEX, er, at de alle arbejder ud fra en forståelse af menneskelige erfaringer, som kulturelt formede og foranderlige. Dette arbejde indebærer at se på, hvordan erfaringer er blevet formet af skiftende politiske og sociale samfundsstrukturer.”

Hvorfor har du valgt netop at tage derhen, og hvad bidrager opholdet med til dit ph.d.-projekt?

”HEX var et godt sted for mig at besøge, da jeg arbejder med nogle af de samme teorier og metoder, som forskerne der gør. Fokus for mit ph.d.-projekt er, hvordan erfaringen af vold forandrer sig over tid. Ligesom mange forskere på HEX tager jeg udgangspunkt i teorier og metoder, der er udviklet inden for følelseshistorie, men også nogle af de teoretiske nyudviklinger, der er inden for erfaringshistorie, hvor man ikke kun ser på følelsesmæssige erfaringer, men også erfaringer i et mere bredt perspektiv. Så det har være rigtig givtigt og interessant for mig at være en del af HEX, da vores fælles teoretiske og metodiske ståsted har skabt grundlag for gode og dybdegående diskussioner og udvekslinger. Vi kender den samme forskningslitteratur, arbejder med de samme teorier og oplever nogle af de samme metodiske udfordringer i mødet med kildematerialet.

Der er også forskere på HEX, der beskæftiger sig med velfærdsstaten, familie og vold, som jeg har kunnet diskutere med på et mere emnemæssigt plan. Her har vi så kunne sammenligne disse genstandsfelter i forhold til, hvad de ved om udviklingen i Finland, og hvad jeg ved om udviklingen i Danmark.”

Hvordan adskiller arbejdet på HEX sig fra arbejdet på Saxo-Instituttet, hvor du er tilknyttet til hverdag?

”Hvor jeg på HEX har teorier og metoder til fælles med forskerne, så finder jeg hos mine kollegaer på Københavns Universitet et meget indgående kendskab til dansk historie. Både moderne historie, velfærdsstatshistorie og familiehistorie. Så det er i høj grad undersøgelsesfeltet, jeg har til fælles med forskerne på Saxo-Instituttet, selvom der selvfølgelig også er nogle, der arbejder med de samme teorier og metoder, som jeg gør.”

Hvad har du arbejdet på, mens du har været i Finland?

”Størstedelen af mit arbejde ved HEX har været fokuseret på én af de artikler, som indgår i min ph.d.-afhandling. Den handler om, hvordan vold i familien er blevet problematiseret i den offentlige debat i Danmark de sidste 50 år. Jeg ser på, hvordan vold i familien bliver skabt som et samfundsproblem, som det er vores fælles ansvar at tage os af. Der kan ses en stor udvikling ikke blot i, hvordan vold er blevet debatteret, men også hvordan det er blevet forstået de sidste 50 år. Det er den udvikling og de forskydninger, som jeg prøver at spore i min artikel. Jeg ser på, hvad det er for nogle skift, der har været i måden, hvorpå vi forstår og taler om vold i familien.  Mit ophold ved Tampere Universitet har således fungeret lidt som et skriveophold, hvor jeg virkelig har kunnet fokusere på min artikel. Jeg blev også inviteret til at holde en præsentation af mit arbejde, hvor jeg fik brugbar feedback fra mine kollegaer.

Derudover har jeg opbygget en mere indgående forståelse af, hvordan erfaringshistorie som forskningsfelt er ved at udvikle sig. Forskerne ved HEX spiller en ret central rolle her, så jeg har fået en ret god forståelse af, hvor erfaringshistorie er henne lige nu, og hvor den bevæger sig hen med de nye projekter, som er blevet finansieret og skal til at starte op. På den måde får jeg en stærkere indsigt i erfaringshistorie som forskningsfelt, og hvordan mit projekt indskriver sig i og forholder sig til denne tradition. Så det har været primært de to ting, både at arbejde meget konkret på min artikel til mit eget projekt, men også at få fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker inden for erfaringshistorien lige nu på internationalt plan.”

Katrine har både fået overblik over udviklingen inden for international erfaringshistorisk forskning samt over søen Pyhäjärvi syd for Tampere, der ses på billedet.

Hvad er så næste step i dit eget projekt?

”Først og fremmest at skrive den artikel færdig, som jeg er i gang med. Desuden skal jeg indsamle empiri til de næste artikler, jeg skal i gang med. Jeg skal lave flere interviews med kvinder, som har været udsat for vold under coronakrisen. Derudover skal jeg indsamle arkivmateriale, som skal danne grundlag for den tredje artikel, jeg skal skrive, som er et historisk casestudie af, hvordan kvinder har erfaret vold i 70’erne og 80’erne. Forhåbentlig får jeg også mulighed for at præsentere min forskning på nogle internationale konferencer her i det nye år. Jeg er blevet inviteret til at deltage i en konference i Finland og en i USA i det nye år, så forhåbentlig bliver det muligt at afholde dem. Så jeg skal både arbejde videre, men også ud og præsentere min forskning og få feedback fra andre forskere.”

Nu skal du til at lave nogle flere interviews, hvordan er det at arbejde med interviews og nutidige erfaringer som historiker?

”Det er en lidt uvant situation for en historiker at arbejde med noget nutidigt, men vi forholder os jo hele tiden til nutiden, og tit bliver de spørgsmål, vi stiller og det, vi undersøger i historien, formet af det, vi diskuterer i nutiden. Dog er det ret sjældent, vi konkret forsker i nutiden. Så der er noget i forhold til distancen til, hvad man undersøger, som er helt anderledes, når man undersøger noget, der kun ligger ét eller halvandet år tilbage i tid. Det giver anledning til nogle andre etiske overvejelser og overvejelser i forhold til, hvordan man går til et kildemateriale.

Jeg tror også, det er derfor, det har været nødvendigt for mig at indsætte de nutidige erfaringer i en større historisk kontekst og kombinere det med nogle historiske studier. Som historiker vil man ofte arbejde mod at spore udviklinger, og derfor har det været nødvendigt at kombinere nutidige og historiske studier for at kunne historisere de erfaringer, som jeg hører, kvinderne italesætte i de interviews, jeg foretager. De historiske studier kan jeg sammenligne med de nutidige erfaringer og på den måde undersøge, hvordan erfaringen af vold er anderledes i dag, end den var for 50 år siden.”

Og til sidst: er der andet, som dit ophold ved HEX har bidraget med?

”Et ophold ved et udenlandsk universitet kan give et indblik i, hvordan forskning foregår på andre forskningsinstitutioner end lige nøjagtig den, man selv er tilknyttet. Opholdet har udvidet mit internationale forskningsnetværk og givet mig et blik for, hvad der rør sig på internationalt plan inden for erfaringshistorie. Jeg har både fået sparring og er blevet udfordret på måden, jeg tilgår min forskning. Så det har helt klart bidraget med forskningsrelationer og kendskab til forskningens udvikling internationalt. Selvfølgelig forholder vi os hele tiden til international forskning på Københavns Universitet, men man får blik for noget andet, når man arbejder sammen med forskere fra andre institutioner, og de får øjnene op for mit projekt og min måde at arbejde på.”