Stay Home

Forskerne ved Stay Home undersøger, hvad der sker med hjemmet som et fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament under coronakrisen - og bagefter.

Interview

Nødvendig litteratur i en pandemisk tid

af Amanda Grimsbo Roswall •18. november 2020
I Danmark og Storbritannien har mange grebet ud efter bøger som et middel til at forholde sig til corona-pandemien og de vilkår, den har bragt med sig. Vi har spurgt Denise Rose Hansen, som er forlægger og ph.d.-stipendiat i London, hvorfor litteraturen er nødvendig i den sociale afstands tidsalder.

Denne artikel er skrevet af forskere ved STAY HOMEs partnerprojekt Lockdown Reading. 

Årets fire udgivelser fra Lolli Editions: ‘Tools for Extinction’, Olga Ravns ‘The Employees’, Tine Høegs ‘New Passengers’ og Amalie Smiths ‘Marble’. Omslagsdesign af Studio Ard – Chuard & Nørregaard.

En af de bøger, der hyppigt dukker op, når vi undersøger, hvad der er blevet købt, lånt og læst i forbindelse med coronakrisen, er Albert Camus’ ’Pesten’. Pest er nok den pandemi, der har den største plads i kulturhistorien, og derfor er det ikke svært at tænke sig til, hvorfor netop denne titel har tiltrukket sig meget opmærksomhed over de seneste otte måneder.

Men bogen, som blev udgivet i 1947, afspejler mere fra vores tid end selve virus. Den giver nemlig nogle beskrivelser af pandemiens konsekvenser, som føles uhyggeligt tidssvarende. Et eksempel er bogens skildring af adskillelsen fra dem, man elsker, når samfundet bliver lukket ned: ”En så individuel følelse som at være adskilt fra den, man elsker, [blev] pludselig, straks fra de første uger, en følelse, der deltes af en hel befolkning, og sammen med det at være bange var det den største smerte.”

Den adskillelse, Camus beskriver, har i forbindelse med coronakrisen fået navnet ”social afstand”. Den sociale afstand dækker over konsekvenserne af de restriktioner for, hvor mange og hvordan vi må samles, og har fjernet mange fysiske fællesskaber fra vores liv. Restriktionerne har ændret vores hverdag og efterladt mange mennesker med to ting: mere tid og mangel på nærvær. Som Camus skriver i ’Pesten’, vidste vi hurtigt, ”at vores adskillelse var bestemt til at vare ved, og vi måtte prøve at finde et nyt forhold til tiden.” I den nye hverdag efter nedlukningen i marts har læsere grebet ud efter litteraturen for at forholde sig til den nye måde at være i verden på.

Læsetiden slugt af bogprojekt
Det er ikke kun læserne, der har haft travlt med litteraturen i forbindelse med pandemien. Forfattere og forlæggere har nemlig lagt sig i selen for at imødekomme behovet for at bearbejde de mange corona-stemninger fra nervøsitet til kedsomhed. En af dem er danske Denise Rose Hansen, som foruden at være ph.d.-stipendiat ved University College London (UCL) er forlægger på det engelske forlag Lolli Editions. Lolli er et forlag, der udgiver europæisk litteratur i engelsk oversættelse – indtil videre mest af alt oversættelser af dansk litteratur. Alene i år har Hansen udgivet Amalie Smith, Olga Ravn og Tine Høeg.

England gik fra torsdag d. 5. november ind i et nyt lockdown, som varer mindst fire uger frem. Det første lockdown startede i slutningen af marts 2020, og i den forbindelse tog Hansen og Lolli Editions initiativ til samlingen ’Tools for Extinction’, der indeholder tekster fra internationalt anerkendte forfattere som norske Jon Fosse, spanske Enrique Vila-Matas og vietnamesiske Vi Khi Nao.

Hansen kommer ind på ’Tools for Extinction’, da jeg spørger til hendes læsevaner under den første nedlukning. Først havde hun haft masser af tid til at genopdage franske teori-klassikere af Maurice Blanchot og Georges Bataille, fordi hun ikke skulle noget i weekenden. Men så fik hun idéen til corona-tekstsamlingen: ”Og så fik jeg ødelagt det for mig selv, fordi jeg brugte al min tid på ’Tools for Extinction’. Den slugte den tid, jeg ellers kunne have brugt på at læse.”

Arbejdet med tekstsamlingen var opslugende, fordi Hansen havde sat stramme rammer for projektet. Da hun først skrev ud til mulige bidragsydere, gav hun dem fire uger til at aflevere en tekst, hvis de ville være med i udgivelsen. Med redigeringen tog det seks uger at forme den 117 sider lange bog med digte, noveller og romanfragmenter fra hele atten forskellige bidragsydere og syv oversættere. En meget imponerende bedrift.

Konstruktiv brug af pandemien
’Tools for Extinction’ er takket være Lolli Editions’ initiativ og Hansens hårde arbejde blevet et øjebliksbillede på, hvordan en lang række forfattere med forskellige baggrunde og geografiske placeringer har forholdt sig til pandemien. Hansen mener selv, at samlingen netop blev repræsentativ for sin tid på en ufiltreret facon, fordi den blev samlet så hurtigt. Personligt blev hun motiveret til det hårde og tidspressede arbejde af selve nedlukningen, fordi hun hurtigt følte sig meget isoleret og fik behov for at sætte noget i gang: ”Det føltes godt at lave noget nyt, der ikke havde noget med tiden inden pandemien at gøre, og som brugte nedlukningen på en konstruktiv måde.”

Lolli Editions er ikke det eneste forlag, der har udgivet litteratur med direkte relation til coronavirus og nedlukningen. Penguin Books har for eksempel udgivet den britiske forfatter Zadie Smiths bud på coronalitteratur i form af en booklet med titlen ’Intimations’. Herhjemme har Gyldendal netop udgivet Caspar Erics ’Jeg vil ikke tilbage – digte fra dage med COVID-19’, som er resultatet af forfatterens projekt med at skrive et digt hver dag i 80 dage siden d. 11. marts 2020. Disse og mange flere udgivelser er eksempler på, hvordan coronatiden ikke bare har givet mange lyst til at læse mere end førhen. Forfattere har også følt et behov for at skrive om pandemiens forandrede verdensbillede.

Sammenlignet med udgivelserne fra Smiths og Erics tid med pandemien adskiller ’Tools’ sig ved at samle en masse forskellige perspektiver på COVID-19, nedlukning og restriktioner under ét omslag. Med sit brede udvalg af forfattere og tekstlige udtryk er tekstsamlingen en flerstemmig respons på den vifte af følelser, som opstod under det første lockdown. Hansen kalder med en henvisning til både de mange stemmer og den ekstraordinære proces udgivelsen ”et meteorisk udgivelsesprojekt”. Det er en bog, der udfordrer udgivelsesprocessens rammer for at give et mangefacetteret perspektiv på den tid, vi lever i nu og her.

En del af øjeblikket
Som ph.d.-stipendiat forsker Hansen i den britiske kunstroman fra 1960’erne og har i den del af sit arbejde en anden tilbageskuende position, end den hun har som udgiver af dansk samtidslitteratur. Hun bemærker, at det er normalt for litteraturforskningen at skue bagud, og at den igangværende forskning om coronakrisens indvirkning på vores liv og vaner deler et vigtigt særtræk med ’Tools for Extinction’: ”Udgivelsen og forskningen bliver en del af det historiske øjeblik i stedet for at se tilbage på det. Det bliver en del af den energi og det, der foregår lige nu.”

Her adresserer Hansen noget, som er noget af det mest spændende ved at forske i nedlukningens og restriktionernes påvirkning af læsevaner: Vi ved ikke, hvordan vi kommer til at kunne skrive COVID-19-pandemiens historie om nogle år. Vi lever nemlig midt i den, og som forskere indsamler vi løbende data ud fra de teoretiske og metodiske overvejer, vi gør os på vejen. Ligesom ’Tools for Extinction’ hører den løbende corona-forskning til i den pandemiske tid, som den forsøger at forstå.

For Hansen er det essentielt at arbejde med noget, der har en direkte relation til samtiden. Det var netop derfor, hun startede Lolli Editions, da hun var på vej ind i sit ph.d.-projekt, der ser tilbage på afdøde forfatteres værker: ”Det at lave noget, der eksisterer nu og endnu ikke er fastlåst i tid, er utroligt forfriskende. Jeg tror, at det for mig er livsnødvendigt, at jeg laver noget, der kommer ud nu, og som har noget at sige nu.”

Dansk samtidslitteratur i klassikernes land
Den litteratur, Denise Rose Hansen udgiver på Lolli Editions, er netop også bøger af og til vores historiske nu. Alene i år har forlaget udgivet tre romaner, som for nylig har oplevet stor opmærksomhed i Danmark: Høegs ’Nye rejsende’, Ravns ’De ansatte’ og Smiths ’Marble’. Jeg spørger hende, hvad det er ved den danske litteratur, der gør den særligt interessant for et engelsktalende publikum. Hun svarer, at mange engelsksprogede læsere er interesserede i den nordiske litteratur på grund af dens udtryk: ”Jeg synes, den nordiske litteratur har en ret specifik klarhed. Den er ”crisp”,” og fortsætter med en reference til den norske succesforfatter, Hanne Ørstavik: ”Når man læser hende, giver sproget alene en meget konkret følelse af at være nordpå.”

Lolli Editions udgivelser udmærker sig ifølge Hansen med deres originale tilgang til roman-formen og ved at give indblik i nogle elementer, der er specifikt danske, og som ikke har et sidestykke uden for Skandinavien. For selvom Johanne Billes ’Elastik’, som blev udgivet på forlaget sidste år, er blevet sammenlignet med bøger af den verdenskendte, irske forfatter, Sally Rooney, kan der være sproglige og kulturelle træk, der rodfæster Johanne Bille i en karakteristisk dansk kontekst. Det, de to forfattere har tilfælles, er derimod det overordnede tema: De beskriver intime relationer mellem mennesker i dag og trækker tråde fra det nære til det politiske.

Litteraturens øgede politiske bevidsthed er ifølge Hansen til stede både i nordisk og engelsksproget litteratur: ”Der er en skarp politisk bevidsthed til stede i mange værker der bliver udgivet lige nu, og det så man ikke på samme måde for bare ti år siden. Nu kommer selv et narrativ om et parforhold til at handle om noget, der ikke bare er et parforhold, men som på en eller anden måde er symptomatisk eller peger på nogle problemer, der foregår i samfundet bredere set.”

Men den danske litteratur har en mere rå tilgang til det politiske, end den britiske, mener Hansen: ”En ting jeg synes, forfattere er gode til i Danmark lige nu, er en post-kapitalistisk stemning, der ikke nødvendigvis bliver sat ord på, men som rent æstetisk bløder igennem hele værket.” Hansen nævner forfattere som Jonas Eika, Ursula Scavenius og Asta Olivia Nordenhof som eksponenter for en aktivistisk litteratur med en politisk bevidsthed.

(Læs Lockdown Readings interview med Jonas Eika: “Forfatter Jonas Eika: Litteraturen er en måde at have en samtale, selvom man ikke har nogen at tale med”)

Selvom denne strømning også findes på De Britiske Øer – for eksempel i form af fornævnte Rooney, som er selvudnævnt marxist – er det efter Hansens opfattelse i en noget mindre grad end i Danmark. Måske er det grunden til, at Hansen griner, når jeg spørger, om hun har en opfattelse af, at der er blevet læst flere klassikere i forbindelse med pandemien og nedlukningen end førhen, når hun kigger på sine omgivelser – er England også inde i en klassikerbølge? ”Jeg tror, England ER en klassikerbølge i sig selv,” svarer hun. ”Men det er måske også fordi jeg sidder på et meget traditionelt institut [på UCL, red.]. Det er “the land of classics”!”

 

Læse mere