Stay Home

Forskerne ved Stay Home undersøger, hvad der sker med hjemmet som et fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament under coronakrisen - og bagefter.

Indblik

Hvad er vi gået glip af?

I nogle uger har vi delt en digital opslagstavle med jer. På opslagstavlen har I anonymt delt fortællinger og refleksioner om jeres tid i hjemmet under coronakrisen. Vi sætter stor pris på alle bidrag. Det giver værdifulde nuancer til vores forskning i hjemmet som et sted, et begreb og en erfaring, der både har fællestræk og særegenheder, når vi får adgang til det fra forskellige menneskers perspektiver.

Blandt opslagstavlens bidrag vil vi i denne omgang fremhæve nedenstående citat fra en anonym borger:

Jeg er pensionist og derfor ikke belastet af hjemmearbejde, så det eneste jeg SKAL passe er sundhedsaktiviteter. Varer kan man få leveret, så på den måde har det været let at være isoleret mest muligt. Men hvor jeg dog savner den almindelige kontakt, som jeg plejer at have til min familie. Det er især mine børnebørn, der har ændret sig meget i løbet af det år. […] De voksne medlemmer af familien har jo ikke ændret sig så meget i løbet af det år, men for børnene føler man virkeligt, at man er gået glip af noget. Det har også været trist, at jeg af hensyn til smitterisiko ikke har kunnet være behjælpelig med børnepasning, når min datter har skullet hjemmearbejde OG have et barn i hjemmeskole samtidig. Det føles som stor magtesløshed.”

Denne borger peger på, at det især er kontakten til familien, der er forandret og savnet. Teolog og ph.d.-studerende ved STAY HOME, Anne-Milla Wichmann Kristensen fremhæver her:

Det er interessant, hvordan krisen har været et brud på vores hverdag både i forhold til det praktiske, det relationelle og de eksistentielle erfaringer. Bruddet kan både ses, når krisen ved at aktualisere sygdom og død skaber et større fokus på nuet, og når vi ikke kan gøre det, vi plejer. Der er således både et fokus på endeligheden under krisen, der gør livets foranderlighed aktuel, og på de relationer, man har været afskåret fra. I dette citat peges der på, at der kan opstå et vakuum af magtesløshed. Krisens vakuum kan mærkes i alt det, man ikke kan gøre, ikke kan bidrage med og går glip af, og rummer en form for håbløshed frem for det livsmod andre har følt.”

Jeres bidrag til vores opslagstavle har inspireret os til at stille endnu flere spørgsmål: Hvad går vi glip af under coronakrisen, når vi skal være meget hjemme? Er det forskelligt, hvad vi går glip af, alt efter hvor vi befinder os i vores liv? Hvordan kan disse erfaringer sætte vores liv i et nyt perspektiv?

Svarene på opslagstavlen indikerer, at alder har indflydelse på, hvad vi føler, vi går glip af. Mens nogle savner at se deres børnebørn vokse op, savner andre at komme ud af hjemmet og mødes med studiekammerater eller fejre studentereksamen. Vi lancerer derfor i dag en ny opslagstavle, hvor vi opfordrer borgere til at dele fortællinger om, hvad I er gået glip af, og samtidig om I har haft mulighed for nogle nye oplevelser og erfaringer under coronakrisen. Samtidig opfordrer vi alle, der bidrager til opslagstavlen, at tilføje deres alder nederst i kommentaren, så vi kan få et indtryk af, om der viser sig forskelle eller ligheder på tværs af alder. Vi glæder os til at læse endnu flere spændende erfaringer og lade os inspirere i vores forskning om hjemmet under coronakrisen.

Bidrag til den nye opslagstavle kan tilføjes her.