Stay Home

I denne artikel går jeg på opdagelse i onlinearkivet fra Hverdagens Digitalisering og interviewer Brit Ross Winthereik, der er én af initiativtagerne bag projektet og desuden Co-PI på STAY HOME. Som sociolog er jeg særligt optaget af de relationer og interaktioner, der foregår mellem forsker og interviewperson, forskere i mellem, og ikke mindst mellem forsker og arkiv, som er med til at forme arkivet og brugen af det. I denne artikel vil jeg fremlægge nogle af de indsigter og valg, forskerne på STAY HOME står overfor, når de bruger arkivet.

Et digitalt arkiv

Jeg mødes af en simpel og brugervenlig forside, da jeg logger ind i Hverdagens Digitaliserings onlinearkiv. Jeg præsenteres for mulighederne enten at læse om projektet eller at søge i arkivet. Midt på siden er et søgefelt, der er døren indtil de 222 interviews, 84 online dagbøger og 89 feltobservationer, der findes i arkivet.

Dataindsamlingen til Hverdagens Digitalisering fandt sted under lockdown i Danmark fra april til juni i 2020, og nu kan man i forskningsøjemed få adgang til det anonymiserede materiale. Det er professor og leder af Center for Digital Velfærd på IT-universitetet, Brit Ross Winthereik, der sammen med lektor og leder af Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet, Anders Kristian Munk, er initiativtagere til dataindsamlingen og arkivet, der er digitalt i mere end én forstand. Dels er arkivet indsamlet, opbevaret og nu tilgængeligt digitalt, dels er det danskernes oplevelser med digitalisering under coronakrisen, der er fokus i de interviews, dagbøger og feltobservationer, der findes i arkivet.

Oplevelser af digitalisering og brug af digitale teknologier kan se meget forskellige ud, alt efter hvem du spørger. Selvom arkivet indeholder flere hundrede interviews, feltnoter og dagbøger, kan man aldrig få alle med. Dog har holdet bag gjort sig nogle overvejelser omkring, hvordan og hvem de får og ikke får kontakt til, og hvad det betyder for arkivet.

Jeg har spurgt Brit ind til rekruttering af interviewpersoner og overvejelser om repræsentation i arkivet. Her, som så mange andre steder under coronakrisen, spiller det digitale en rolle:

”Mange meldte sig til at deltage via vores hjemmeside, efter vi havde delt nyheden om projektet på sociale medier. Vi var opmærksomme på, at vores kanaler på sociale medier ville lede os til bestemte grupper, så vi søgte også på mere ’håndholdte’ måder gennem ’snow balling’ til bestemte professioner og geografiske steder i Danmark.

Det har været svært at få ’formelt’ udsatte som eksempelvis hjemløse til at bidrage til arkivet, da det jo krævede stabilitet og tid at deltage, men under nedlukningen oplevede mange en stor usikkerhed og sårbarhed, så arkivet viser, at der under krisen opstår nye former for udsathed, som fx ensomhed, der hænger sammen med isolationen.”

Det er sjældent ønsket eller muligt at generalisere forskningsresultater til en hel befolkning, det er derfor en opgave for brugere af arkivet, at definere hvem de kan og vil udtale sig om i deres egen forskning på baggrund af arkivet.

Et dynamisk arkiv

Som bruger af arkivet kan jeg navigere rundt ved at søge efter bestemte ord – eller tags, som de hedder i arkivet. Der er både tags genereret på forhånd, ud fra semantiske ligheder i datamaterialets tekst, og tags som brugere af arkivet kan tilføje. Når jeg søger efter et ord, bliver jeg præsenteret for uddrag af interviews, dagbøger og feltnoter, der indeholder dette tag, så jeg hurtigt kan få overblik og sammenligne på tværs af de mange kilder. Jeg kan desuden tilgå interviews, dagbøger og feltnoter i deres helhed, så jeg kan få indblik i den kontekst, de enkelte tags optræder i.

Jeg går på opdagelse i arkivet ved at søge på ’hjemmearbejde’.

Jeg får 43 resultater. Jeg kan nu se små uddrag af de forskellige interviews, dagbøger og feltnoter, der er blevet tagget med ’hjemmearbejde’. Ud fra hvert uddrag, kan jeg se, hvilke andre tags de har fået. Blandt datamaterialet, der er tagget med ’hjemmearbejde’ findes også tags som ’hjem’, ’koncentrationstid’, ’opmærksomhed’, ’kontor’, ’teknologi’ mm. Om tags i arkivet fortæller Brit:

”Tanken er, at man digitalt skal kunne søge på arkivets indhold. Nogle tags er på forhånd generet ud fra det semantiske indhold i datamaterialet. Disse tags skal hjælpe brugere med at finde det, der rent konkret bliver talt om i interviews og dokumenteret i dagbøger og feltnoter.

Dertil kommer tags som skal gøre det muligt at lave koblinger mellem datamaterialet på tværs af interviews, observationer mv. For at skabe denne laterale sammenhæng har vi indbygget et slags tilfældighedsprincip – lykketræffet om du vil – som består i, at når man søger på et tag, kan man se relaterede tags og tilføje tags, som andre kan søge på senere. Brugerne falder dermed over noget, de ikke nødvendigvis ledte efter eller noget, der er relateret til det, de ledte efter. På den måde udvides arkivet med de ting andre før én har søgt på, og disse brugergenererede tags udvider tænkningen om, hvad arkivets indhold er og kan betyde. ”

På denne måde er både dem, der har deltaget i oprettelsen af arkivet ved at interviewe eller lade sig interviewe eller rent teknisk har oprettet arkivet, samt dem, der bruger arkivet, med til at forme det og dets indholds betydninger og relationer. Arkivet kan på denne måde blive ved med at udvikle sig i takt med, at det bliver brugt – og brugt, det bliver det! Udover STAY HOMEs forskere nævner Brit, at arkivet bruges af en række forskere:

”Der er flere forskellige projekter i gang – fx om mødekultur, byrum og privatliv – som trækker på arkivet, og vi har søgt en ny bevilling, til et projekt, der fokuserer på hvordan deltagelse i samfundslivet praktiseres på digitale platforme.”

Hverdagens Digitaliserings arkiv er et af de steder, hvor vi får indblik i de vidt forskellige erfaringer med hjemmet, som folk har gjort sig under coronakrisen, derfor er vi på STAY HOME glade for at have adgang til arkivet, samt at kende til overvejelserne og valgene bag tilblivelsen af det, da disse former arkivets indhold og vores tilgang til det.