Stay Home

Denne artikel er skrevet af Johanne Gormsen Schmidt, som er postdoc ved STAY HOME’s partnerprojekt Lockdown Reading

Under pandemien har der været en stærk kollektiv bevidsthed om, at vi befinder sig i et helt særligt historisk øjeblik. Samtidig har mange følt sig ude af trit med tidens vante gang. Nedlukningen af samfundet tømte dagene for deres sædvanlige flow og struktur. Skellene mellem arbejdsliv og fritid, hverdag og weekend, pendlertid og hjemmeliv, samvær med børnene og alenetid, blev mindre klare, når alt pudselig skulle foregå under ét tag – og i hvad der kunne føles som ét langt, uoverskueligt åndedrag.

Man kunne umiddelbart tro, at læsere i dette akutte ’nu’ først og fremmest ville ty til tekster, der direkte afspejlede øjeblikket, såsom de allernyeste udgivelser fra de hastigt publicerende forlag (som ikke har sat tempoet ned under coronakrisen) eller dagfriske opdateringer på litterære blogs. Men i stedet fortæller mange læsere, at de faktisk reagerede med at søge tilbage i litteraturhistorien mod ældre værker. Det ser ud til, at det opbrud i tidens gængse orden, som nedlukningen har bevirket, har givet plads til værker, der falder uden for nyhedsræset og følger sine egne, mere adstadige baner.

Jane Austen – på afstand i tid og rum
Blandt danske læsere har Jane Austen være en af klassikerfavoritterne. Vores respondenter har især været optaget af hendes romaners meget specifikke tids- og stedangivelser: 1800-tallets sydlige England. Med andre ord har forfatterskabets stærke fascinationskraft i 2020 at gøre med dets fremstilling af et lukket kredsløb af lokaliteter, karakterer og en klasse- og periodespecifik logik, som litteraturforskeren Franco Moretti også har betegnet som ”the small, homogenous England of Austen’s novels”.

Austen tilbyder sine læsere at opholde sig i en veldefineret verden med klare rumlige og tidslige koordinater – en verden, som er langt fra de udflydende nedlukningsdage, der har kendetegnet læsesituationen i 2020. Det er i den forbindelse slående, at Austen ikke nævnes særlig ofte i de britiske læserinterviews, som vores forskningspartner Ben Davies fra University of Portsmouth har lavet. Afstanden, i tid såvel som i rum, synes at være en afgørende komponent i den danske Austen-begejstring.

Et solidt læsefællesskab
En klassiker er et værk, der har bevist sit værd over tid, og som vedblivende formår at tiltrække nye læsere og initiere nye samtaler. Med sit historiske perspektiv åbner den et fortolkningsrum, der kan bruges til at reflektere over nutiden. Når læsere i en kaotisk og uforudsigelig situation som covid-19 har taget klassiske værker op på ny, har de søgt at genetablere kontakten til historien og nogle varige og stabile pejlemærker at tænke ud fra.

At læse en klassiker kan give en fornemmelse af at høre til, i tiden, men også i et menneskeligt fællesskab. At læse en klassiker er at tage del i en samtale, der strækker sig langt tilbage og bevæger sig på tværs af nationale og sproglige skel. Under coronakrisen har læsningen af klassikere været dér, hvor man, direkte fra sofaen og uden at slække på kravene om at isolere sig og holde sig på tryg afstand af andre, har kunnet møde en sand mangfoldighed af bevidstheder – forstået både som klassikernes skildringer af bevidsthed og de mange andre virkelige læsere, der gennem tidens løb har været optaget af disse skildringer.

Hør mere om læsning, klassikere og tid i fjerde episode af Lockdown Readings podcastserie, som netop handler om ”Coronatid, læsetid og litterære tidsrejser”.

Dette blogindlæg er baseret på et Johanne Gormsen Schmidt og Amanda Grimsbo Roswalls konference-paper ”Classics in the Time of Crisis: Reading Jane Austen Under Covid-19 Lockdowns”, som blev givet ved konferencen Aesthetic Relations d. 20.-21. januar 2021. Konferencen var arrangeret af forskningscentret Art as Forum, IKK, Københavns Universitet.