Stay Home

BORGERPERSPEKTIV: På STAY HOME forsker vi i hjemmet, som er noget, alle har et forhold til eller erfaringer med. I en række interviews taler vi med borgere rundt omkring i landet om deres oplevelser i hjemmet under coronakrisen. Kom med indenfor og oplev forskellige hjem fra et borgerperspektiv.

Jeg møder Julie på Zoom. Gennem skærmen kan jeg se hende sidde i et hjørne af sin stue. Det er ikke meget af hendes hjem, jeg kan se, når min adgang dertil er begrænset af kameraets rækkevidde. Jeg forestiller mig, at stuen er stor, når Julie fortæller, at hun bor på en gård. Desuden kan jeg høre lidt snak og lyde i baggrunden, som nok kommer fra Julies medkollektivister. Jeg mødes med Julie for at interviewe hende om hendes oplevelser med at arbejde hjemmefra og bo i kollektiv under coronakrisen. Hun sidder med en kop kaffe. Jeg forestiller mig at kunne dufte kaffen og se udsigten fra vinduet ud over markerne, hvis jeg havde siddet sammen med Julie i hendes stue. Jeg sidder selv med et glas vand. Vi sniksnakker lidt, før jeg fortæller om formålet med vores møde og stiller hende det første spørgsmål.

Kan du ikke beskrive dit hjem for mig?

”Jeg bor i et kollektiv med seks andre voksne mennesker. Vores hjem kan på flere måder beskrives som det, andre kender som en familie: Vi har hvert vores værelse, vi spiser alle måltider sammen, vi bruger meget tid sammen, og vi arbejder sammen. Vi involverer os i det hele taget meget i hinandens liv. Derfor bliver mit hjem et sted, hvor jeg er meget involveret i andre menneskers liv, og andre mennesker er meget involveret i mit liv.”

Hvad betyder hjem for dig?

”Jeg kommer straks til at tænke på det sted, jeg er vokset op. Det er tit noget af det første, jeg tænker på, når nogen siger hjem. Hjem er nok tæt forbundet med en opvækst og det hjem, jeg er vokset op i. Alle de ting, der er trygge ved netop det hjem, er noget som jeg i en eller anden grad prøver at efterligne eller implementere i det hjem, jeg har nu. Et hjem for mig er et sted, hvor der er tid. Tid til at snakke og sludre om dagen, der er gået, og drikke en kop kaffe og ikke have travlt. Et hjem for mig er nok i høj grad centreret om køkkenet. Det er i køkkenet, at alle måltiderne spises og kaffen drikkes, og det er der, hvor man lige støder på hinanden. Hjemmet handler nok meget om mennesker. Hjem betyder mennesker, der vil én.”

Hvad har du så brugt dit hjem til under corona? Og har du brugt det til noget, du ikke tidligere har brugt det til?

”Meget af tiden, indtil oktober 2020, har jeg brugt hjemme til at skabe et hjem, da vi flyttede ind i april 2020. Det har været megafedt. Efterfølgende har jeg prøvet både at have et arbejde ude og komme hjem, hvor jeg ikke så ret mange andre, men bare var her. Nu har jeg også prøvet at have arbejde og hjem det samme sted.

Da jeg startede i mit nuværende job i oktober, syntes jeg godt nok, det var rart, at jeg ikke skulle arbejde hjemmefra i forhold til at kunne adskille at tage på arbejde og så komme hjem og holde fri. Jeg tænkte, at det ville være hårdt at skulle have mit arbejde herhjemme, men det er også noget, jeg aldrig har prøvet før, så det var min forestilling, at det nok ville være skrækkeligt. Så kom det så til at ske, og så er det jo meget mere nuanceret at arbejde hjemmefra, end jeg havde forestillet mig. Det, synes jeg, har været en ret spændende proces.

Jeg startede med at være enormt negativ overfor at skulle arbejde hjemmefra. Jeg havde bare nej-hatten på. Men jeg nåede til et punkt, hvor jeg var lidt træt af at være irriteret over det, og så opdagede jeg, at der også er rigtig mange positive ting ved at arbejde hjemmefra. Der er enormt meget frihed og fleksibilitet forbundet med det. Jeg kan gøre en masse ting på nogle tidspunkter, jeg ikke kunne, hvis jeg skulle arbejde på skolen.

Jeg får på en eller anden måde integreret mit arbejde mere i mit eget liv, end når jeg skal afsted. Der forlader jeg mit eget liv og mit hjem, og tager hen og er meget professionel, og så tager jeg hjem igen og holder fri. Det kan jeg ikke rigtig på samme måde gøre herhjemme. Jeg kan ikke rigtig tage på arbejde og efterlade mit hjem. Jeg bliver nødt til at tage mit hjem med på arbejde, for mine elever kan jo høre en masse lyde, og nogle gange bliver jeg nødt til lige at gå gennem huset for at få internet. De bliver på en eller anden måde inddraget i mit privatliv på en anden måde, end hvad jeg er vant til. Det er der jo både positive og mindre positive elementer i.”

Kan du uddybe det med, hvordan det har været, at dine elever ser eller hører mere om dit liv derhjemme?

”På læreruddannelsen snakker man om, at det er en spændende og svær balance at skelne mellem det private og det personlige. Som lærer vil jeg gerne være personlig og skabe relationer, så jeg føler, at eleverne kender mig, og at jeg er mere end en distanceret lærer, men jeg har heller ikke lyst til at blande mit eget privatliv for meget ind i jobbet. Det er mit professionelle arbejde, og det kan blive lidt mudret at blande det. Det kan være svært at vide, hvor grænsen går. Men eleverne er vildt nysgerrige på, hvem jeg er. De er helt vildt nysgerrige på, hvad det er for et kollektiv, jeg bor i, hvad for nogle mennesker der bor her, hvordan her ser ud, og hvordan vi gør. Så nu hvor jeg er herhjemme, og nogen af dem, jeg bor sammen med, går forbi min skærm, så fortæller jeg lidt om, hvem det er. Eller jeg fortæller om det byggeri, vi er i gang med. Så kan jeg lige vise dem noget herhjemme. Jeg skal hele tiden mærke efter, hvad jeg gerne vil dele med dem. Personligt synes jeg, det fungerer godt for mig, at de får lov til at se en del af mit privatliv, men det er ikke sikkert, at andre lærere har det på samme måde. Jeg synes egentlig, at det har været hyggeligt.

Jeg har været heldig, at jeg har fået indrettet et kontor, så der sidder jeg primært. Så er der også nogle gange, det giver mening at skifte omgivelser. Vi havde for eksempel Uge Sex for nogle uger siden, hvor vi havde en brevkasse med elevernes spørgsmål om køn og seksualitet. Så fungerede det meget fint, at jeg kunne sige, nu skal vi have Julies brevkasse, derfor sætter jeg mig ind i en blød sofa. Det er jo med til at skabe en stemning, at jeg kan bruge mit hjem på flere måder. Det fungerede rigtig godt. Nogle ting viser jeg dem ikke, for eksempel er mit soveværelse for mig privat, og jeg skal også huske på mine medkollektivisters privatliv; Det der med, hvad man viser, det bliver lidt det samme som, hvad man vælger at fortælle. Jeg laver en lynhurtig analyse over, hvad har jeg lyst til at dele.”

Har du tænkt på, om du også ser eller hører noget nyt fra dine elever, når de også sidder hjemme?

”Jo, det gør jeg. Nu er mine elever meget modvillige omkring at have kamera på, så det er begrænset, hvad jeg ser. Men så hører jeg noget. Jeg kan høre, der er nogen elever, der bor i et hjem, hvor der er enormt meget lyd og støj omkring dem, og hos andre er der helt stille, så jeg får lidt et indblik i deres betingelser for at have ro til koncentration. Jeg får klart et indblik i deres hjem og deres privatliv, men ikke i stor grad. Normalt ville jeg også snakke personligt med dem i løbet af en skoledag. Der er flere muligheder for i løbet af en fysisk skoledag at stille dem alle mulige små spørgsmål individuelt om deres liv. Det falder ikke så naturligt, når vi mødes tyve mennesker digitalt. Men så får man et indblik på nogle andre måder.”

Og så noget lidt andet; hvordan har det været at bo med andre mennesker under corona? Hvad har det betydet for dig?

”Det er jo vores drøm og mål for projektet, at vi bor og arbejder hjemme, og ikke alle er væk 8 timer om dagen. Så det har jo egentlig givet os mulighed for at afprøve det, vi gerne ville til at starte med, så det er jo meget optimalt. På alle mulige måder har det været rigtig fedt og spændende, men det bliver jo også intenst, når man er mange mennesker, der er så meget sammen hele tiden. Det er da klart, der opstår alle mulige spændinger og irritationer. Det har også været spændende at se, hvordan en gæst kan give nyt liv. Vi har bare været de samme mennesker non-stop, hele tiden, alle måltider, hver dag. Så giver det helt ny energi, at der kommer nogen udefra, og det kan give et nyt blik eller skabe flere nuancer i forholdet til de mennesker, man bor sammen med. Det synes jeg har været ret interessant. Andre gange har jeg også bare haft brug for at komme væk og se nogle andre mennesker. I det store hele har det bare været vildt fedt, men det er klart, at man bliver mættet, når man er så begrænset i at kunne tage en halv dag ind til byen og se nogle andre og sidde på en café eller en bodega.”

Er der noget af det, som du har gjort hjemme under corona, du gerne vil blive ved med at gøre fremover?

”Vi har været tvunget til ikke at skulle så mange ting uden for hjemmet. Vi skal ikke lige i svømmehallen, vi skal ikke lige mødes med nogen på en café – alle de der ting, man lige ville have taget ud for at gøre førhen. Det har gjort, at man skal finde ud af, hvordan er man egentlig et hjemmemenneske? Hvordan gør man det fedt at være så meget hjemme? Det har skabt noget ro, og jeg er faldet ned på jorden. Det skaber nærvær, hvor jeg for eksempel får øje på, at der er kommet vintergækker. Så kan jeg gå og tænke lidt mere over det, end jeg før ville have gjort. Så der er kommet en eller anden ro, men også en kreativitet.  Nu har butikkerne været lukket helt vildt længe, så vi kan ikke bare gå ud og købe det, vi mangler. Så vi tænker over, hvordan vi så kan løse ting på andre måder med de ting, vi allerede har. Jeg kan mærke, jeg er begyndt at gå op i at reparere ting, vi har. I stedet for at fare ud og få andre til at reparere det eller købe noget nyt, hvad kan man så selv gøre? Så den slags ro og kreativitet vil jeg gerne bevare.

Så er der vanvittig mange ting, jeg glæder mig til at holde op med at gøre. Sådan noget med ikke at skulle bekymre sig om at invitere folk på besøg og give en krammer og teste hele tiden. Jeg glæder mig til at vores hjem kan blive endnu mere sprudlende, end det er nu. For det er jo meget et hjem, som gerne vil have mennesker ind og ud og på besøg i perioder. Det kan vi ikke lige nu i den grad, vi gerne vil.

Der er en kæmpe nødvendighed i at komme tilbage på skolen og se eleverne og undervise dem fysisk. Både i forhold til hvad de får ud af undervisningen, men også relationelt. Men det her med at undervise hjemmefra giver også nogle idéer til, at man nogle gange kan gøre ting anderledes. Det jeg vil tage med mig er, at jeg kan godt finde ud af at arbejde hjemme. Jeg er nok gået ud fra, at jeg ikke ville kunne administrere det der med, hvornår man arbejder, og hvornår man holder fri. Førhen lagde jeg alle mine arbejdstimer på skolen. Så tog jeg hjem og holdt fri, fordi jeg tænkte, det ville blive for mudret, hvis jeg blandede det. Jeg kan gøre min arbejdsdag mere fleksibel, hvis jeg kan tage hjem, når jeg ikke har flere undervisningstimer, og på den måde bruge min dag mere varieret, uden at mit arbejde bliver ringere. Men selve undervisningen, den bliver nødt til at komme tilbage på skolen.”

Det går hurtigt at forlade Julies hjem, da jeg hverken skal ud til hoveddøren eller have overtøj på, men blot afslutte Zoom-mødet. Jeg har fået et indblik i Julies hverdag i hjemmet, om ikke visuelt så gennem hendes fortællinger og refleksioner. Kom med indenfor på besøg i forskellige hjem rundt omkring i landet, når vi taler med borgere om deres oplevelser i hjemmet under coronakrisen.

Disse samtaler giver os på STAY HOME et blik ind bag statistikkerne om bl.a.  hjemmearbejde, trivsel og sommerhuskøb, mens de fastholder vores forståelse af hjemmet som et sted, et begreb og en erfaring, der på en gang er fælles og individuel.