Hjemmehospital og hjemmebehandling – hvad betyder det for vores hjem?
Workshoppen blev arrangeret af STAY HOME-projektet på initiativ af to samfundsfarmaceutiske forskere professor Lotte Stig Nørgaard og ekstern lektor Janine Traulsen fra Institut for Farmaci på Københavns Universitet, som vi tidligere har interviewet her på vores hjemmeside. Workshoppen gjorde stort indtryk på os i STAY HOME-projektet, som projektleder professor Mette Birkedal Bruun beretter:
”Det var en forrygende dag. Det er altid spændende at se, hvordan vi i tværfaglige sammenhænge kan nå til nye indsigter gennem fælles samtale, faglig lytten og spørgen samt en god portion oprigtig interesse i at lære af hinanden. Som forsker gør det mig ydmyg at møde praktikere, der står med disse problematikker til daglig, og mødet mellem videnskabelige og konkrete perspektiver var en af dagens helt store gevinster. I forhold til vores STAY HOME-forskning gjorde det især indtryk, at hjemmet jo ikke bare kan være arbejdsplads for os, der bor i det, men også for folk, der kommer udefra – som f.eks. sundhedsprofessionelle.”
Workshoppens formål var at starte en debat om hjemmehospitaler og formulere fokuspunkter for fremtidig forskning om hjemmehospitaler og hjemmebehandling. Vi spurgte: Hjemmehospital og hjemmebehandling – hvad betyder det for vores hjem? Med dette spørgsmål ville vi gerne åbne op for en debat om, hvordan hjemmehospitaler og hjemmebehandling griber ind i vores forestilling om, hvad et hjem er, og hvordan de griber ind i patienters og pårørendes hverdagsliv, forskellige sundhedsprofessioners faglighed og forståelsen af offentlige og private aktørers rolle i sygepleje og behandling. Først og fremmest skulle vi dog lige have på plads, hvad vi egentlig mener, når vi bruger begreberne hjem, hjemmehospital og hjemmebehandling.
Begreber, definitioner og idéer
Som vi har oplevet før i vores tværfaglige arbejde, er det ofte nødvendigt at begrebsafklare, når forskellige fagligheder samles. På workshoppen blev vi hurtigt gjort opmærksomme på, at der er forskel på sundhedspleje og sygepleje – begreber vi normalt ikke beskæftiger os med i STAY HOME. Det kan virke banalt, men det er vigtigt at bruge de rigtige begreber, så vi ikke misforstår hinanden. Vores sundhedsfaglige deltagere gjorde det klart, at vi på workshoppen var interesserede i sygepleje – pleje af syge patienter – og ikke undersøgelse og rådgivning af (raske) børn og unge – som er den fagligt korrekte forståelse af ordet sundhedspleje. Desuden måtte jeg som sociolog stille et opklarende spørgsmål, når de sundhedsprofessionelle brugte forkortelser som eksempelvis IV-behandling (intravenøs behandling: medicinsk behandling direkte i blodåren). Begreber der er hverdagsbrug inden for nogle fagligheder kan være ukendte hos andre, men de samme begreber kan også blive brugt forskelligt inden for forskellige fagligheder.
I den mere komplicerede afdeling af begrebsafklaring lå definitioner af hjemmehospital og hjemmet, hvilket var to helt centrale begreber på workshoppen. Taler vi om hjemmehospitaler, når patienten får medicin og medicinsk udstyr med hjem? Er det et hjemmehospital, hvis du sidder derhjemme og har kontakt med hospitalet gennem en videokonsultation? Vi landede ikke på en entydig definition og udvidede desuden diskussionen til at omhandle hjemmebehandling, da vi var særligt interesserede i at diskutere, hvad der sker med blandt andet hjemmet, familierelationer, patientsikkerheden og arbejdsforholdene, når dele af hospitalsbehandlingen rykker ind i hjemmet, og når hjemmet (i hvert fald i en periode) bliver sundhedsprofessionelles arbejdsplads.
Deltager på workshoppen klinisk sygeplejespecialist Louise Bangsgaard Antonsen fra Rigshospitalet, der har mange års erfaring med hjemmebehandling, uddyber:
”Hjemmebehandling og hjemmehospitaler er gået fra at være et højt specialiseret tilbud formuleret fra sundhedsstyrelsen til de sidste par år at være blevet et politisk mantra og en ledelsesmæssig strategi. Dermed er flere forskellige fagligheder og institutioner med til at påvirke dette felt og udviklingen af det, men der mangler i den grad en seriøs begrebsafklaring på området for at kvalificere diskussionen.”
Et sigte med workshoppen var at inddrage mange fagligheder i diskussionen om hjemmehospitaler og hjemmebehandling, men som Louise fremhæver gør denne faglige diversitet det endnu vigtigere at få afklaret de begreber, vi arbejder med. I dette afklaringsarbejde ligger også en diskussion om, hvad hjemmehospitalet skal kunne. Her præciserer en anden deltager på workshoppen, seniorforsker i arbejdsmiljø Kasper Edwards fra Danmarks Tekniske Universitet:
”Begrebet ’Hjemmehospital’ er ganske kompliceret. I og med at vi ikke har en god definition af hospital, bliver det endnu mere bøvlet med hjemmehospital. I dette ligger også behovet for at afklare hvad hjemmehospitalet skal kunne for hvem. Er det hensyn til patienten eller et økonomisk hensyn, der er det afgørende?”
Et begreb er ikke neutralt, men er indhyllet i forventninger, idealer og normer om, hvad det skal kunne og for hvem. Det gælder helt sikkert også begrebet ’hjem’, der jo i STAY HOME har været omdrejningspunktet i mange tværfaglige diskussioner. På workshoppen vendte vi flere gange tilbage til idéen om hjemmet: hvad er det gode hjem og for hvem? Hvilket hjem egner sig til at blive hjemmehospital og til at være ramme om hjemmebehandling? Betyder rod i hjemmet, at patienten og de pårørende har fået det værre eller er udfordrede? Eller er rod bare en helt almindelig tilstand i et hjem? Der ligger en normativitet i idéen om hjemmet, og det blev flere gange fremhævet, at der findes utallige former for hjem, og at nuancerne ikke må forsvinde, når hjemmehospitaler og hjemmebehandling praktiseres og udvikles. Hjemmehospitaler er ligesom hjemmet et komplekst fænomen, der inviterer til tværfagligt samarbejde.
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Med både sundhedsprofessionelle, universitetsforskere og aktører fra den private sektor samlet var der ikke altid enighed om hvem, der skal spille hvilken rolle i hjemmebehandling, eller om økonomi, ulighed eller patientsikkerhed skal vægtes højest. Vi kom vidt omkring i vores diskussioner, for det er vigtigt at få mange nuancer ind i debatten. Tværfagligheden kan være både berigende og udfordrende, som seniorforsker Kasper Edwards beskriver:
”Tværfaglighed er nøglen til en bred forståelse af et komplekst fænomen. Fordelen ved tværfaglighed er de brede hurtige første skridt mod en forståelse af fænomenet. En udfordring ved tværfagligheden er vanskeligheden ved at konvergere grundet store faglige forskelle. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der er det mest væsentlige at fokusere på i forhold til hjemmehospitaler og hjemmebehandling, men det er prisen for den brede faglighed.”
Der er allerede vigtige forskningsprojekter om hjemmehospitaler i gang i Danmark, men vi mangler stadig viden om de videre effekter af hjemmehospitaler i en dansk kontekst. Workshoppen var derfor meget undersøgende, og vi kom – naturligt nok på dette indledende stadie – med flere spørgsmål end svar. Som deltager på workshoppen Andrei-Daniel Staicu, der er kandidatstuderende ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, beskriver:
”Noget af det, der overraskede mig mest ved at tale med så mange kloge mennesker på tværs af fagområder, er hvor lidt vi faktisk ved om udbredelsen og konsekvenserne af hjemmehospitaler for patienter og sundhedspersonale.”
Derfor var et formål med workshoppen at formulere fokuspunkter for fremtidig forskning i hjemmehospitaler baseret på erfaring og forskning inden for relaterede emner som eksempelvis hjemmebehandling, videokonsultationer og det multifunktionelle hjem under coronapandemien. Klinisk sygeplejespecialist, Louise Bangsgaard Antonsen fremhæver:
”Det er væsentligt for fremtidens løsninger, at der undersøges eksisterende evidens og erfaring, hvorfor jeg også er yderst taknemmelig for at være inviteret med til workshoppen. Desuden fik jeg mange nye indsigter fra workshoppen blandt andet om hjemmet, og om hvad forskning uden for sundhedsvæsenet kan bidrage med til udviklingen af hjemmebehandling.”
Den tværfaglige og tværsektorielle sammensætning af deltagere havde til formål at fremhæve nuancer og mangfoldige perspektiver i spørgsmål om hjemmehospitaler og hjemmebehandling. Vi diskuterede både muligheder og udfordringer ved hjemmebehandling, da der sjældent findes det ene uden det andet. I den forbindelse fremhæver seniorforsker Kasper Edwards nogle af de indsigter, han tager med sig fra workshoppen:
”Hjemmehospitalet kan have stor indvirkning på patienter og deres familier. På den ene side kan hjemmehospitalet være frisættende og bringe patienten tilbage til normalen. På den anden side kan det sygeliggøre både patient og pårørende samtidig med at store dele af hjemmet som tryg ramme med egen kontrol kan forsvinde.”
Til trods for vores forskellige udgangspunkter, som af og til førte til modstridende synspunkter, var diskussionerne konstruktive og inkluderende, hvilket kandidatstuderende Andrei-Daniel Staicu også bemærkede:
”Det var udfordrende for mig som studerende og med mindre erfaring end alle andre på workshoppen at tænke bredt og turde dele min viden og holdninger. Dog var de andre deltagere venlige og støttende, så jeg hurtigt følte mig tryg og blev involveret i samtalerne.”
Vi lærte virkelig meget af mødet på tværs af fagligheder og sektorer. Der er rigeligt at arbejde videre med, som Louise Bangsgaard Antonsen konkluderer:
”Det er en meget relevant problemstilling der blev løftet på workshoppen og vores fælles viden kan få stor værdi for sundhedsvæsenet, patienter og pårørende, hvis vi sammen går et spadestik dybere og formulerer vores bud på, hvordan begreberne kan anvendes og fremhæver vigtigheden af at gå tværfagligt og kritisk til udviklingen af hjemmehospitaler og hjemmebehandling. Derfor håber jeg, at vi får mulighed for at stikke hovederne sammen igen.”
Vi skal helt sikkert arbejde videre med alt det, vi tog med os fra workshoppen. Så hold øje med vores hjemmeside for mere om hjemmet, hjemmehospitaler og hjemmebehandling i et tværfagligt perspektiv.