Stay Home

At zoome ud og ind med tværfagligheden

Efter vi havde introduceret os for hinanden og fået kaffe i vores kopper, lagde projektleder Mette Birkedal Bruun ud med et oplæg om STAY HOME. Mette fremlagde, hvordan hendes kirkehistoriske forskning i religiøs tilbagetrækning har ført hende videre til tværfaglig forskning i privathed som centerleder for Centre for Privacy Studies, og da corona ramte fik hun med udgangspunkt i privathed idéen til STAY HOME.

På STAY HOME arbejder vi ikke med en entydig definition af hjemmet, da det er et komplekst fænomen, og styrken i tværfagligheden netop er at undersøge et fænomen fra flere vinkler og i kombinationen af discipliner. Dog er vi opmærksomme på, at vi ikke kan indfange alle aspekter og oplevelser af hjem i vores projekt. Netop hjemmets kompleksitet var udgangspunkt for den første øvelse, deltagerne på workshoppen skulle udføre.

Med inspiration fra billeder diskuterede de unge i grupper, hvad hjemmet er for en størrelse. Deltagerne diskuterede sociale aspekter ved hjemmet som eksempelvis at hjemmet er et sted, hvor man er sammen på tværs af generationer samt et sted man får besøg og fejrer begivenheder. De talte også om fysiske og funktionelle aspekter af hjemmet som eksempelvis, at man kan skabe et hjem gennem indretning og byggeprojekter, og at hjemmet er et sted, hvor man kan dyrke fritidsinteresser. Nogle fokuserede på hjemmets normative rolle som et sted forbundet med traditioner, normer, forpligtelser og ansvar. Desuden overvejede de, hvordan hjemmet kan ændre sig og se forskelligt ud for forskellige mennesker på forskellige tidspunkter som eksempelvis at skilsmisse og flytning, ligesom ophold i sommerhus kan gøre, at man føler sig hjemme flere steder eller ens oplevelse af hjem kan ændre sig over tid. Deltagerne kom således vidt omkring hjemmet og havde interessante udvekslinger om, hvad dette komplekse fænomen betyder for dem selv og andre.

Efter brainstormen diskuterede de unge hvilke fag, de kunne bruge til at undersøge de nævnte aspekter af hjemmet. Her blev nævnt fag som historie, samfundsfag, psykologi, design og sprogfag. Det blev således tydeligt, at hjemmet er et komplekst fænomen, der kan undersøges med mange forskellige discipliner. Selvom hjemmet har mange nuancer og aspekter, zoomer vi i STAY HOMEs delprojekter ind på specifikke aspekter af hjemmet: vold i hjemmet, udformningen af det multifunktionelle hjem, eksistentielle erfaringer i hjemmet og digitale teknologier og privathed i hjemmet.

På workshoppen bad vi ligeledes deltagerne om at zoome ind og formulere ét spørgsmål om hjemmet, de gerne ville undersøge. Her blev formuleret følgende spørgsmål fra de tre grupper:

Hvad betyder familiedynamikker for opfattelsen af hjemmet?

Hvordan ændrer hjemmet sig i forhold til sæsoner og ferier?

Hvordan repræsenterer indretningen af et hjem den enkelte familie?

I denne første del af workshoppen blev der både zoomet ud for at indfange hjemmets kompleksitet og zoomet ind på specifikke aspekter af hjemmet. På STAY HOME bevæger vi os ligeledes mellem det generelle og det specifikke. Hjemmet er et sted, et begreb og en erfaring, der på én gang er universel og individuel fra menneske til menneske. Kombinationen af monofaglige projekter og tværfagligt samarbejde hjælper os til at indfange de individuelle erfaringer og samtidig producere helstøbte og nuancerede indsigter til gavn for fremtidens hjem.

Interview som kvalitativ forskningsmetode

Med udgangspunkt i deres respektive undersøgelsesspørgsmål formulerede hver gruppe derefter en række interviewspørgsmål. Sociolog og redaktør på STAY HOME, Emma Klakk præsenterede de unge for interviewmetodens styrker og udfordringer og introducerede dem til forskellige typer af interviewspørgsmål, som kan bruges i forskningsøjemed. Vi fik besøg af en gruppe ansatte og studerende fra Det Teologiske Fakultet, som de unge interviewede.

To og to interviewede ATU-eleverne én interviewperson. Både interviewere og interviewpersoner var spændte, og efter interviewene snakkede vi med ATU-eleverne om deres oplevelse med at interviewe. De unge syntes, det var interessant at interviewe, men nogle af dem mødte også udfordringer undervejs. En af eleverne sagde følgende om sit interview:

”Jeg holdt mig tilbage for ikke at fiske for meget efter det, jeg gerne ville have. Jeg ville prøve at se, hvad der kom naturligt. Jeg synes, det var svært. Hun (interviewpersonen) startede med at snakke meget om, hvad der var uden for hendes hjem, og jeg ville gerne høre om det, der var inde i hendes hjem. Jeg synes, det var svært at styre samtalen derhen, hvor jeg gerne ville have den.”

I den forbindelse talte vi om, hvordan vi kan være åbne over for interviewpersonens perspektiver, men samtidig holde interviewet på sporet af vores forskningsinteresse. Her kan vi overveje rækkefølgen på vores interviewspørgsmål. Det er en god idé at starte åbent, så interviewpersonen kan beskrive det, der står centralt for dem. Eksempelvis hvis noget uden for hjemmet: en gade, et nabolag eller en have er en del af interviewpersonens forståelse af hjem, så er det relevant at høre om dette, selvom intervieweren ikke har samme forståelse af hjemmet. Dernæst kan vi så stille opfølgende og mere konkrete spørgsmål, hvis intervieweren eksempelvis er interesseret i, hvordan interviewpersonen indretter sit hjem. Det kan være en svær men vigtig balance ikke at stille for ledende og snævre spørgsmål og samtidig holde fokus på sin forskningsinteresse.

Nogle andre elever oplevede, at interviewpersonen var lidt tilbageholdende:

”Hun (interviewpersonen) virkede ikke så interesseret. Hun svarede meget kort på mange af tingene. Hvis man er lidt mere aflukket eller genert som person, så kan det være sværere at interviewe dem. Så tager det også længere tid at opbygge en relation, hvor de vil åbne mere op.”

Her oplevede de to elever, der interviewede en tilbageholdende person, at de skulle stille flere opfølgende spørgsmål, da svarene var korte. Andre af eleverne oplevede, at de skulle holde sig mere tilbage, fordi interviewpersonen havde meget at fortælle. Her observerede én af eleverne, at interviewpersonernes fremtoning hang sammen med deres svar om deres hjem og familieforhold:

”Det (at nogle siger mere end andre) afspejler også svarene ret godt i forhold til, at hende, der er meget åben, har en stor familie, og hende, der er lidt mere lukket, godt kan lide at være alene”.

Vi ved aldrig helt, hvem vi møder i en interviewsituation, og selvom interviewpersonerne selv har meldt sig, kan de have haft andre forventninger til interviewet, end intervieweren har. Vi skal være fleksible og omstillingsparate i interviewsituationen, da det nogle gange kan være nødvendigt at stille flere opfølgende spørgsmål, uddybe eller omformulere. Netop fordi vi i interviewsituationen sidder ansigt til ansigt med vores interviewperson, har vi mulighed for at tilpasse os situationen, så både interviewer og interviewperson kan uddybe og omformulere spørgsmål og svar. I modsætning til eksempelvis et spørgeskema kan vi i et interview afklare misforståelser og stille uddybende spørgsmål, så vi sikrer, at vi faktisk undersøger det, vi gerne vil undersøge.

Præsentationer til mini-konferencen

Hver gruppe havde delt sig op i to og til sammen gennemført to interviews. Efter interviewene samledes de igen i grupperne for at sammenligne svarene. Eleverne samlede indsigter og citater på posters, som de efterfølgende præsenterede for hinanden på en mini-konference.

Gruppen, der undersøgte hvad familiedynamikker betyder for opfattelsen af hjemmet, havde interviewet to personer, der begge var vokset op i Jylland og nu boede i København. Den ene havde stiftet familie på Sjælland, og den anden regnede med at flytte tilbage til Jylland efter studierne. Gruppen beskriver om deres interviewperson, der har stiftet familie i København:

”Vi har et citat fra vores interviewperson: ’Familien er dem, jeg vil køre ud og hjælpe kl. 4 om natten’. Det viser, at familie er dem, hun vil hjælpe om natten, og altså ikke kun hendes blodrelaterede familie. Derfor er det nemmere for hende at stifte en familie et andet sted, end der hvor hendes blodrelaterede familie er. Hendes familie er dem, som hun elsker. Det er en følelse.”.

Gruppen beskriver, hvordan denne interviewperson har et meget åbent hjem og bor med både venner, ekskærester, egne og fælles børn. Hendes forståelse og oplevelse af familie har således haft betydning for, hvem hun deler sit hjem med og inviterer ind i sit hjem. For deres anden interviewperson betød den blodrelaterede familie meget, hvorfor hun gerne ville flytte tættere på dem igen, når hun selv skulle stifte familie på et tidspunkt. For begge interviewpersoner var hjemmet defineret af, hvem de bor med og i nærheden af, men de havde lidt forskellige forståelser og oplevelser af, hvad familie er.

En anden gruppe undersøgte, hvordan hjemmet ændrer sig i forhold til sæsoner og ferier. Denne gruppe fremhævede, at den ændrede hverdag i ferien kunne skabe nye rutiner og oplevelser, men det kunne også skabe rastløshed efter at komme tilbage til hverdagen. Gruppen beskriver, at deres interviewpersoner kunne blive rastløse, hvis ferien var for lang:

”Vores ene interviewperson sagde følgende: ’rastløshed i ferien kommer af frygten for at miste’. Han var bange for at miste nogle af de ting, han lavede i hverdagen. Han var bange for at glemme noget af det, han arbejdede med, og så kunne han blive rastløs. Begge interviewpersoner beskriver, at de bliver lidt rastløse, når ferien er lang.”

Ud over rastløsheden oplever interviewpersonerne, at ferierne skaber nye rutiner og vaner eksempelvis at børnene vil have pandekager til morgenmad, eller at man har mere tid til at hygge sig i hjemmet med familie og venner.

Den tredje gruppe undersøgte hvordan indretningen af et hjem repræsenterer den enkelte familie. For at undersøge dette spurgte de interviewpersonerne ind til indretningen og brugen af deres barndomshjem og deres nuværende hjem.  Gruppen fremhæver:

”Hun (interviewpersonen) boede som barn i et larmende hus, hvor der var rigtig mange mennesker hele tiden. Hun nævnte, at nu hvor hun bor i lejlighed, kan hun stadig høre folk på den anden side af væggen. Hun kan høre, at der bor folk omkring hende, hvilket hun godt kunne lide. Det var lidt modsat for vores anden interviewperson, der var vant til at bruge meget tid alene i hjemmet og derfor foretrak, at der ikke var så meget støj.”

Desuden beskrev gruppen, at deres ene interviewperson delte et værelse med sine søskende i barndommen, hvilket havde givet hende en opfattelse af hjemmet som socialt og et sted, man deler. Deres anden interviewperson havde derimod sit eget værelse med sine egne ting i barndomshjemmet, og for ham var privathed og alene-tid en vigtig del af hjemmet.

De tre gruppers undersøgelser var forskellige fra hinanden og fra vores forskning på STAY HOME, men samtidig kunne vi drage nogle paralleller. Særligt aspekter i forhold til skift i hverdagen eller ændringer i hjemmet mindede os om vores forskning i hjemmet under corona. Selvom en ferie eller en flytning fra barndomshjemmet er et helt andet skift, end det der skete i hverdagen under corona-lockdown, er der stadig nogle fællestræk i forhold til at forsøge at holde fast i nogle rutiner i hverdagen, at skabe nye rutiner og at opleve rastløshed.

Det var en intens, hyggelig og inspirerende eftermiddag i selskab med ATU-eleverne. Afslutningsvis delte eleverne, hvad de havde lært eller var blevet inspireret af i løbet af eftermiddagen. Her fremhævede én af eleverne, at de var overraskede over, hvad man kan undersøge med teologi og kirkehistorie, da de havde en forestilling om, at det primært handlede om præsteembedet. En anden elev syntes, det havde været spændende, at de selv skulle lave interviews, og de havde fået en bedre fornemmelse af, hvordan man laver kvalitativ forskning. Vi er altid glade for at invitere ind i vores forskningsverden, formidle vores forskning, blive inspireret og få nye perspektiver på det, vi laver. Vi siger mange tak for besøget til ATU-eleverne.