Stay Home

Vores møde med Kent og STARK GENTRÆ’s arbejde med genanvendelse har udfordret os til at forstå vores forskning og vores installation i nye kontekster. Som en del af udstillingen ADFÆRD/VELFÆRD formidlede vores installation oplevelser med trivsel, manglende struktur og ubehag i hjemmet under corona, men når den sættes op på Roskilde Festival sættes den i relation til genbrug og genanvendelse og samtidig ind i en social kontekst, der står i stor kontrast til coronanedlukningernes isolation og onlineinteraktion. Vi holder os på tæerne, så vi både kan bidrage til udviklingen af fremtidens fysiske, digitale, eksistentielle og fysiske hjem og vores samarbejder kan bidrage til vores forskning. Læs med her om vores samarbejde med STARK GENTRÆ.

Først vil jeg høre dig, hvad var det, der gjorde, at I gerne ville støtte vores installation med materialer?

”Vi blev kontaktet af jer, men vi havde ikke det, I skulle bruge, i genbrugstræ. Vi bygger ikke til lager. Vi sælger med det samme. Det er ikke bæredygtigt at lave kæmpe lager. GENTRÆ er også kun en lille del af STARK. Når vi har STARK i ryggen, som leverer til en stor del af byggeriet i Danmark, så kan vi godt donere til små projekter. Vi synes bare, at jeres installation og projekt var en fed historie. Det her med corona og det at være hjemme. Jeg tror, der kommer til at ske meget med hjemmet de næste 15 år, hvor corona vil have spillet en rolle. Hele deleøkonomien, eksempelvis at vi i højere grad kan dele mødelokaler. Jeg synes bare, det var et fedt projekt. Det er ikke så tit, vi donerer træ, det kommer an på projektet. Vi har før doneret træ til de hjemløse på Halmtorvet, da de skulle sælge juletræer. Vi skal lave en masse ting på Folkemødet i år. Vi skal lave en masse ting på festivalerne rundt omkring. Det gør vi jo også rent kommercielt, fordi det er et godt udstillingsvindue for os.”

Jeg kunne godt tænke mig, at høre lidt mere om dig. Hvad er din stilling og din baggrund for at arbejde med genbrug hos STARK?

”Jeg er ham, der tolker bæredygtigheden til noget operativt. Altså noget, man kan røre ved og ikke bare noget, man snakker om. Så helt kort, er jeg selvudnævnt STARK´tivist.

Jeg startede som elev i en tømmerhandel for 27 år siden. Hvor jeg snusede til træ og syntes, det var lidt interessant. Så skiftede jeg til STARKs døgnåbne tømmerhandel, der ligger i Sydhavn. Først havde jeg 20 år med salg primært til private kunder. Jeg lærte salgstricks og om hvordan man afdækker kundernes behov. Derefter skiftede jeg til logistik, som var noget helt andet. Jeg blev logistikchef og fik med tiden 60 medarbejdere under mig, hvor jeg derigennem var ansvarlig for hele vores lager, en døgnåben tømmerhandel, rutiner og al den slags. Så gik der ikke særlig længe, så fik jeg ansvaret for alle vores 17 forretninger lige fra Helsingør til Køge: herunder lagre, indkøb, truck, lastbiler, leveringer. Alt mulig forskelligt.  På et tidspunkt skulle der ske noget andet, så efter 25 år sprang jeg ud som bæredygtigheds-STARK´tivist. Jeg ville gerne bevare kontakten til byggepladserne og vores primære kunder, så jeg udråbte mig selv som STARK´tivist.

Nu er min vigtigste opgave at hjælpe og rådgive vores kunder i forhold til at gøre deres projekter bæredygtige. Det gør jeg ved at gøre bæredygtighed operativt gennem det, jeg kalder SØM: det sociale, økonomien og miljøet. Det er de tre ben, der er i bæredygtigheden. Så nu arbejder jeg inden for en kombination af salg og logistik. I min optik, så er 75% af alt, der hedder bæredygtighed, det er logistik. Det er det her med at sørge for, at tingene sker. For ellers så står vi eksempelvis lige pludselige med jeres fine installation og ikke ved, hvad den skal, når I har taget den ned. Så tager jeg fat i én, jeg kender, der kommer og henter den og nu står den på vores lager i Roskilde og er klar til at komme på festival. Så hele netværksdelen er rigtig vigtig for at få ting til at ske. Så jeg arbejder med kommunikation, ledelse, salg og logistik i forhold til at gøre projekter mere bæredygtige.”

Kan du fortælle lidt mere om, hvordan du hjælper kunderne med at gøre projekter bæredygtige? 

”Det kunne eksempelvis være pensionskasser eller almene boligforeninger, der rigtig gerne vil bygge bæredygtigt. Det er så vores håndværkerkunder, der skal føre bygherrernes tanker ud i livet, men de ved ikke præcis, hvordan de gør det. Så hjælper jeg dem eksempelvis med, hvordan de kan bygge til DGNB-certificering[1] eller Svanemærket[2]. Det handler meget om at hjælpe med at finde de rigtige materialer: bygge mere i træ eller biobaserede byggematerialer. Jeg viser dem også, hvordan man kan dokumentere sine projekter, så man kan sikre, at de lever op til de nye krav, der er kommet i bygningsreglementet.

Jeg har meget kontakt til arkitekter i designfasen i forhold til hvilke materialer, der egentlig er tilgængelige. Jeg har flere gange hjulpet Det Kongelige Akademi blandt andet med materialer. Det var ikke kun jeres installation på Det Kongelige Akademi, som vi donerede materialer til. Vi donerede også noget træ til en anden del af udstillingen, som faktisk før var blevet brugt på Roskilde Festival.

Jeg tager også meget rundt på tekniske skoler og underviser lærlinge i, hvad det vil sige at bygge bæredygtigt.  Så det er et stort område med mange forskellige opgaver.”

I har doneret materialer til vores installation og en del af aftalen er, at materialerne skal bruges til noget andet bagefter. Det er ligesom tankegangen i jeres GENTRÆ-koncept. Kan du fortælle, hvad det går ud på?

”Det handler om, at 40% af al affald i Danmark kommer fra byggeriet. Meget af det træ, der kommer fra byggeriet, det bliver knust.  Så bliver det kørt til Tyskland, hvor det bliver brændt. Det giver ikke nogen mening. Så er der også engangsemballage eksempelvis engangspaller, der bruges, når der leveres døre, vinduer og lignende til store byggerier. Det bliver også bare knust, men dog brugt i nye plader heldigvis. Derudover er en del af affaldet fra byggeriet gamle døre og vinduer, der også bliver knust. Træet fra disse, der kan indeholder PCB, som er nogle kemiske stoffer, bliver også brændt.

Så I 2018 deltog vi i det, der hedder Circular Construction Challenge, som Realdania afholdt. Her kunne vi byde ind med cirkulære projekter i forhold til, hvordan man kan genanvende og gøre en forskel i byggeriet. Det var her vi kom på GENTRÆ. Jeg arbejdede på en byggeplads tæt på Sydhavn på det tidspunkt. Så jeg spurgte dem, hvad de gør med det træ, der bliver brugt i selve byggeprocessen og ikke som en del af selve byggeriet. Det ville de bare smide ud, så vi tilbød dem nogle buer vi havde udviklet gennem GENTRÆ, som det overskydende træ kan samles i.

Så kørte vi buerne ud til denne byggeplads, samlede træet op i dem og rensede det. Derefter har vi lavet en LCA-beregning[3] (livscyklusvurdering), der viste, at vi sparede noget CO² ved at kunne genbruge træet. I stedet for bare at sælge det første træ, brugte vi det til at bygge inventaret i fire små STARK-forretninger i København. Nu har vi fire forretninger, hvor en stor del af inventaret er lavet af GENTRÆ. Det var sådan det startede. Derefter har vi bygget bordbænkesæt af vores kunders affald, som kunne lejes til byggepladser og vi hentede igen bagefter. Vi begyndte også at lave gangbroer til byggeriet, som man bruger, hvis det regner meget og man skal gå fra byggefelt til byggefelt.

Så lavede vi et koncept, der hedder Rent-Wood. Som vi kun kører på store projekter. Her tilbyder vi vores kunder, at vi køber noget af træet tilbage igen, så de ikke har noget affald. Vi leverer træ til vores kunder og så kan vi købe noget af det tilbage igen. Den helt store idé i det her, det er, at det er okay at købe nyt træ. Det skal bare ikke smides ud bagefter. Vi kan sælge meget mere genbrugstræ, end vi får ind. Det er okay at købe nyt træ, bare det ikke knuses og brændes efterfølgende. Det er også aftalen med jeres installation. I har fået nyt træ, for vi havde det ikke i genbrugstræ, men det genbruges efterfølgende.

Vi kigger nu også på vores egne leverandører, for også at tage ansvar i det led. Eksempelvis undrede jeg mig over, at terrassebrædder altid er så flotte og uden store knaster. Så fandt jeg ud af ved at ringe til én af vores leverandører, at hvis der er for store knaster, så skærer de dem op og brænder dem. Så købte vi to store lastbiler med terrassebrædder, der ville være blevet skrottet. De blev solgt til Designhøjskolen i Randers, der skulle lave nogle taburetter på Folkemødet.

Vi har også bygget en terrasse på Roskilde Festival af korte terrassebrædder, der ville være blevet smidt ud. Den skal sættes op igen i år. Så det handler rigtig meget om logistik og netværk. Så lander vi på jeres installation igen. Historien om, at I har bygget en installation, bliver endnu federe, når den så efterfølgende sættes op på Roskilde Festival, og derefter skal den leve videre et andet sted. Det er ligesom hele tankegangen i det her. Så det ikke ender i bunker af affald.”

Vi forsker i hjemmet, så jeg vil gerne høre dig, hvilken rolle vil I gerne spille i forhold til fremtidens hjem og byggebranche?

”Institut for Fremtidsforskning lavet Gangstedrapporten 2022 for Gangsted Advokatfirma. Rapporten fokuserer på fremtidens ejendomsmarked og peger på nogle udviklingstendenser. De siger blandt andet, at i 2035 har boligen mistet sin dominans som statussymbol. Det der med at købe en stor strandvejsvilla på 400 kvadratmeter, det giver ikke længere mening. De snakker om, at vi skal ramme 40 kvadratmeter bolig per person. Allerede nu vil dem, der bygger boliger, ikke lave lejligheder der er mere end 100 kvadratmeter. Det vil sige, at boligerne bliver mindre og mindre. Derudover peger de på, at nybyggeri bliver en niche. Man vil i højere kigge ind i renovering og vedligehold. Byggeriet skal være klimapositivt, og der skal være meget mere genbrug i byggeriet. De peger også på, at deleøkonomi kommer til at ændre rigtig meget. Man skal ikke eje, man kan leje og dele. Det er nogle af de ting, de peger på i forhold til fremtidens boligmarked og byggeriet. Det er interessant.

Da vores kerneområde stadig er at sælge nye materialer, ved vi ikke helt, hvilken rolle vi skal spille i dette. Købelysten på nye materialer begynder nok at falde på et tidspunkt. Så skal vi kigge andre veje hen. Vi har 88 forretninger i landet, så vi skal tænke i stor skala. GENTRÆ er en start.”

Vi ved endnu ikke, hvordan fremtidens hjem og boliger kommer til at se ud, men både fortidige og nutidige tendenser og udviklinger kan spore os i retning af, hvor vi skal hen. På STAY HOME håber vi, at kunne bidrage til udformningen af fremtidens hjem, så de bliver bedre for flere.

Mange tak til Kent Fonseca for interessante og relevante perspektiver på byggeriet, hjem og boliger. Og stor tak til STARK GENTRÆ for materialer til vores installation IF THESE WALLS COULD SPEAK samt rådgivning og kontakter i forbindelse med dens videre rejse, hvor næste stop er Roskilde Festival 2023.

Noter

[1] DGNB-certificering dækker over miljømæssig, økonomisk, sociokulturel, funktionel, teknisk og proceskvalitet, som et byggeprojekt kan evalueres på baggrund af. Læs mere her.

[2] Svanemærket byggeri ser på helheden og den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Læs mere her.

[3] LCA-vurdering er en beregning af miljøaftrykket og klimapåvirkningen på et byggeri. Læs mere her.