Stay Home

Der findes en rig teoretisk litteratur om forskellige typer samarbejde mellem discipliner. I STAY HOME bruger vi ordet ”tværfaglig” om det fælles videnskabelige rum, som arbejdsgruppens forskere med udgangspunkt i deres respektive fagligheder etablerer, definerer og udvider i deres ugentlige møder og fælles aktiviteter.

STAY HOMEs arbejdsgruppe består af ph.d.-stipendiat i Science and Technology Studies på IT Universitetet, Katja de Neergaard, ph.d.-stipendiat i historie på Københavns Universitet, Katrine Rønsig Larsen, ph.d.-stipendiat i teologi på Københavns Universitet, Anne-Milla Wichmann Kristensen, adjunkt i arkitektur og interiørstudier på Det Kongelige Akademi, Nicholas Thomas Lee og sociolog og redaktør på STAY HOME, Emma Klakk.

Kommunikative og strukturelle udfordringer for tværfagligheden

Maja delte gavmildt ud af sine egne erfaringer med tværfaglighed som både forsker og bedømmer. Det, vi får ud af tværfagligt arbejde, er ikke altid synligt eller målbart, men udmønter sig i høj grad i vores evne til at lytte, villighed til at lade os udfordre og i vores samarbejdsfærdigheder i forbindelse med både udstrakte processer og konkrete forskningsopgaver. Maja beskrev blandt andet, hvordan hun har oplevet, at hendes evne til at agere i et tværfagligt samarbejde bliver set som en del af hendes personlighed og ikke som en faglig kompetence. Når hun eksempelvis er god til at kommunikere med forskere fra andre discipliner, til at stille kvalificerede spørgsmål til andre forskningsfelter, til at se problemstillinger fra flere vinkler og til at indgå i samarbejder, så er det i høj grad noget, hun har lært af mange års tværfagligt arbejde, og ikke blot en side af hendes – i øvrigt imødekommende og inkluderende – personlighed.

Maja understreger altså, at man kan lære en masse om samarbejde og proces, når man arbejder tværfagligt. Men samtidig kan samarbejdet være udfordrende og tage tid. Dette bed ph.d.-stipendiat på STAY HOME, Katja de Neergaard også mærke i: ”Det var fedt at høre om Majas egne erfaringer med tværfaglighed på godt og ondt, og at udfordringer ligger i det faglige møde, men også de større strukturer det tværfaglige arbejde skal passe ind i. Derudover gik jeg fra mødet med en følelse af, at tværfaglighed – måske især i starten af et projekt – handler meget om at opbygge og forstå samarbejdet og processen.”

Som Katja påpeger, skal vi i det tværfaglige arbejde overkomme interne kommunikative knaster, men vi skal også forholde os til mere overordnede strukturer, der ikke nødvendigvis er gearede til tværfaglighed. På baggrund af sin erfaring som bedømmer af både forskningspublikationer og fondsansøgninger beskriver Maja, at det kan være udfordrende at vurdere tværfaglige projekter, da man som forsker typisk er specialiseret inden for sit eget felt, hvor man tillærer sig specifikke normer og kriterier for, hvad der er god forskning. Det er ikke altid ligetil at overføre disse kriterier til andre forskningsfelter eller til forskning, der går på tværs af fagfelter. Både når man skal bedømme, og når man skal bedrive tværfaglig forskning, kræver det derfor en diskussion og forståelse blandt både bedømmere og forskere af, hvad kvalitet er på tværs af discipliner. Forsknings- og fondsverdenen bevæger sig i retning af større forståelse og anerkendelse af tværfaglig forskning, men der er stadig et stykke vej igen.

Monofagligheden og tværfagligheden

I STAY HOME arbejder forskerne både på individuelle afhandlinger, der skal bedømmes inden for deres respektive fag, og på fælles projekter i det tværfaglige rum. I denne vekselvirkning mellem det monofaglige og det tværfaglige sker der frugtbare udvekslinger af indsigter og metoder, som tager de respektive fagligheder i nye retninger. Katja, der skriver ph.d. inden for Science and Technology Studies, beskriver det sådan her: ”Arkitekturens måde at tænke tærskler i hjemmet på som eksempelvis døre og vinduers materialitet og evne til både at skabe kommunikation med det ydre og lave hermetiske grænser, giver mig nogle ideer til, hvordan jeg kan undersøge digitale teknologier som tærskler i hjemmet. Desuden er jeg blevet langt mere opmærksom på at læse den historiske udvikling af begrebet privacy ind i den måde, jeg forstår det i forhold til teknologi”.

I det tværfaglige samarbejde foregår der både bevidste og ubevidste udvekslinger af viden og perspektiver. Disse udvekslinger er til gavn for både monofagligheden og tværfagligheden. Det er en drivkraft i STAY HOME, at de også er til gavn for samfundet. Dette har også projektleder på STAY HOME, Mette Birkedal Bruun erfaret i sit arbejde med projektets forskere: ”Noget af det, der gav allermest genklang i samtalen med Maja i forhold til vores arbejde, er, at nogle af de vigtigste frugter af det tværfaglige samarbejde er usynlige. Jeg plejer at give det eksempel, at når Nicholas, som arbejder med hjemmets arkitektur og rumlige indretning, og Katrine, som arbejder med utrygge hjem og vold i hjemmet, udveksler faglige indsigter hver uge, begynder Nicholas efterhånden at tænke over, hvordan den rumlige organisering kan understøtte det trygge hjem, ligesom Katrine begynder at holde øje med, om hun i sin forskning ser tegn på, at hjemmets fysiske udformning spiller en rolle for, om der er trygt at være. Det er svært at måle og veje denne udveksling, måske er noget af den endda ikke erkendt hos Nicholas og Katrine selv. Men det er jo et afsindigt vigtigt og potentielt virkelig samfundsmæssigt værdifuldt udkomme af vores projekt, at faglighederne smitter af på hinanden på den måde, og vi får et mere helhedsorienteret blik på tingene.”

En af Majas pointer var desuden, at ikke alt skal undersøges tværfagligt. Man bør spørge sig selv, hvad man gerne vil vide noget om, og hvis det kræver flere fagligheder og metoder at opnå den viden, så er der basis for et tværfagligt samarbejde. Når vi på STAY HOME undersøger, hvad der under coronakrisen er sket med hjemmet som både et fysisk, socialt, eksistentielt og digitalt sted, så kræver det tværfaglig forskning. Der er mange måder at bedrive tværfaglig forskning på, og vi har altid vores faglighed med os – også i det tværfaglige samarbejde. Tværfagligheden kan hjælpe os til at skærpe vores faglighed, fordi mødet med andre fagligheder gør os ekstra opmærksomme på vores eget fags grænser, videnskabelige antagelser og kvalitetsmål. Omvendt kræver det netop, at vi er stærke i vores egen faglighed, hvis vi skal blive dygtige til at arbejde tværfagligt. Når vi er solidt funderet i vores egen faglighed, kan vi måske lettere oparbejde modet til at skubbe til grænserne mellem fagene og se vores egen faglighed og viden fra nye perspektiver. Tværfaglighed kræver ikke bare tid og præcis og lydhør kommunikation. Det kræver også mod, og det mod udviser forskerne på STAY HOME på daglig basis.