Stay Home

Forskerne ved Stay Home undersøger, hvad der sker med hjemmet som et fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament under coronakrisen - og bagefter.

Således gik det første halve år på STAY HOME

af 19. februar 2021

STAY HOME har nu været i luften omtrent et halvt år, og vi har fundet fælles forskningsfodfæste. Fra starten har der været stort fagligt engagement og gåpåmod fra alle projektets deltagere og samarbejdspartnere. Begge dele er vigtige ingredienser, når man skal bryde ny tværfaglig grund og få greb om et forskningsemne, der er så mangesidet som hjemmet.

Udvikling af et fælles fundament

Vi har brugt det sidste halve år til bl.a. at udvikle et fælles fundament i vores tværfaglige arbejde. Arbejdsgruppen, bestående af de fire kerneforskere og redaktøren, har på det seneste afholdt interne forskningsmøder omhandlende begreberne hjem, erfaring og arkiv, som er centrale mødepunkter for forskerne. I arbejdet med begreberne har vi diskuteret, hvordan de kan forstås og kritiseres fra henholdsvis en teologisk, familiehistorisk, teknosociologisk og arkitektonisk vinkel. Vi er blevet klogere på, hvor disciplinerne forstår begreberne forskelligt, og hvor de taler sammen.

I øjeblikket mødes vi digitalt og deltager i det tværfaglige arbejde fra hver vores hjemmekontor.

Både fagligt og organisatorisk har vi udviklet vores tværfaglige samarbejde, hvilket består af ugentlige møder, intern faglig sparring samt deltagelse i online analysesaloner, seminarer og konferencer.

Om det tværfaglige arbejde siger teolog og Ph.d.-studerende ved STAY HOME, Anne-Milla Wichmann Kristensen:

Balancen mellem arbejdet med mit eget projekt og det tværfaglige arbejde i STAY HOME er enormt spændende, men også meget udfordrende. Jeg føler altid, at jeg går fra de ugentlige møder i arbejdsgruppen med et nyt sæt briller, der kan belyse mit eget projekt fra en ny vinkel. Jeg bliver hele tiden udfordret af andre fagligheder end min egen og konfronteres med min egen indforståethed.

Relationen mellem det enkelte projekt og det tværfaglige arbejde er også noget adjunkt ved institut for Bygningskunst og Design på Det Kongelige Akademi, Nicholas Thomas Lee, der er postdoc ved STAY HOME, finder både givende og udfordrende:

Jeg tror, at den største og samtidig den mest givende udfordring er at finde ligheder og samarbejder i mellem de forskellige forskningstraditioner, der er involveret i projektet. Dette er både i forhold til metoder, teorier, empirisk materiale og ikke mindst det fagspecifikke ordforråd, som vi hver især benytter os af indenfor vores forskningsdiscipliner.”

Ph.d.-studerende fra ITU, Katja de Neergaard, ser ligesom sine kollegaer, muligheder i det tværfaglige arbejde:

Helt konkret har min forståelse af, hvad et hjem er og kan være inden for forskellige discipliner og i hverdagsoplevelser, åbnet sig enormt meget. Det er guld værd at høre de andre forskeres tanker og undren i forhold til mit eget forskningsfelt. Jeg bliver skarpere på, hvilken viden og perspektiv jeg selv kommer med.

Det er ikke kun fagligt men også socialt, at STAY HOME bidrager til forskernes hverdag. Familiehistoriker og Ph.d.-studerende ved STAY HOME, Katrine Rønsig Larsen, sætter stor pris på det sociale:

Mest af alt bliver både forskning og livet som forsker bedre af at være en social begivenhed. Jeg føler mig meget heldig over at være en del af det forskningsmiljø, vi har skabt på STAY HOME.

I dialog med samfundet

For nylig fik STAY HOME ny redaktør. Forhenværende redaktør, Niels Nykrog, har lagt et stort arbejde i at udvikle og vedligeholde projektets mange formidlingsplatforme, der ud over denne hjemmeside består af vores KU-hjemmeside, Twitter-profil og Researchblog.

Formidling er en essentiel del af projektet, hvorfor den nytilkomne redaktør, Emma Klakk, videreudvikler dette vigtige spor. Det er projektets ambition at formidle vores forskning på nytænkende og kreative måder, så vi kan nå ud til og inddrage den brede danske befolkning. Denne ambition er drevet af en bevidst om, at STAY HOME beskæftiger sig med et emne, hjemmet, som alle borgere har et forhold til og erfaringer med. Derudover er vi drevet af et demokratisk ansvar for at formidle vores viden.

Uden at kunne røbe for meget har vi både medier som podcasts og video på tegnebrættet, ligesom vi idéudvikler på mere interaktive formidlingsformer.

Udsigt udover nogle af de hjem, hvor danskerne har gjort sig erfaringer under coronakrisen.

Ikke kun i formidlingen af forskningen, men også i den helt konkrete forskningspraksis arbejder vi på STAY HOME med danskernes erfaringer. Forskerne sidder med en udfordrende og spændende opgave i at undersøge noget, der sker lige nu, og som danskerne hele tiden får ny erfaringer med:

Det er lidt paradoksalt at sidde med mere end 200 interviews om folks oplevelser under første lockdown og så sidde i anden lockdown og forsøge at skabe mening i noget, der rækker så langt ind i min egen hverdag. Det er både spændende og udfordrende at arbejde med folks oplevelser i en krise, der hele tiden udvikler sig. Folks erfaringer og vores forståelse af, hvad krisen er for en størrelse, udvikler sig hele tiden. Forskningsfelter er sjældent helt statiske, men jeg synes, netop dette bliver meget tydeligt i STAY HOME-projektet.”, fortæller Katja de Neergaard om sine egne erfaringer med forskningsarbejdet på STAY HOME.

Katrine Rønsig Larsen ser også som historiker en helt særlig mulighed i at forske i noget så aktuelt som danskernes erfaringer under coronakrisen:

STAY HOME har givet mig en enestående mulighed for som historiker at forske i noget, som foregår lige nu, og som ændrer sig fra dag til dag. Historikere forholder sig hele tiden til nutiden igennem deres forskning, men det er sjældent, at man i samme grad som nu har mulighed at forske i samtiden. Det giver anledning til en række metodiske og etiske overvejelser, og ansporer mig til at tage stilling til et af kernespørgsmålene i historievidenskaben: hvordan kan vi blive klogere på nutiden ved hjælp af fortiden?

Vigtige eksterne samarbejder

På STAY HOME sætter vi stor pris på vores mange samarbejdspartnere.

Med vores partnerprojekt Lockdown Reading har vi udvekslet erfaringer og bl.a. samarbejdet om denne hjemmeside, ligesom Lockdown Reading har taget nogle spørgsmål om hjemmet og digitale medier med i deres spørgeskemaundersøgelse.

Snart får vi adgang til arkivet fra projektet Hverdagens Digitalisering administreret af ITU og AAU, og Nationalmuseet har udvidet deadline for deres indsamling af data til arkivet Dage med Corona, så endnu flere af danskernes erfaringer fra hverdagen under coronakrisen kan gemmes for eftertiden og bruges i forskning.

Nicholas Thomas Lee har siden december været tilknyttet Statens Værksteder for Kunst, hvor han gennem 1:1 modeller undersøger forholdet mellem rum og erfaring som en del af sit arkitektoniske postdoc-projekt ved STAY HOME.

I januar 2021 afholdt vi desuden et perspektivseminar, hvor både faglig sparring og udvikling af vores faglige netværk var på dagsordenen. Her deltog medlemmer af vores perspektivpanel med oplæg (Se samarbejdspartnere på vores hjemmeside).

Vores mange samarbejder styrker STAY HOME med data og forskningskontakter, og vi ser frem til at udvikle og bidrage yderligere til dem fremover.

Vi når vores flyvehøjde

Til trods for, at vi savner at kunne se hinanden i øjnene uden for skærmen, er vi ved rigtig godt mod og arbejder alle for at skærpe vores arbejde både tværfagligt og organisatorisk.

STAY HOME er et ambitiøst projekt. En af de opgaver, vi har stillet os selv, er at tage det dybt alvorligt, at vi arbejder med et felt, hjemmet under corona, som alle mennesker har erfaring med. Det er noget, der maner til ydmyghed og eftertanke med hensyn til, hvad det er, forskningen kan og skal bidrage med i den forbindelse. Endelig vækker det jo en kolossal nysgerrighed. Hvilke erfaringer har folk gjort sig? Tænker de anderledes om deres hjem nu, end de gjorde for et år siden? Er der ting, vi kan lære af disse erfaringer, så fremtidens hjem bliver bedre for flere? Hvad enten vi tænker ‘hjem’ som et sted, en ramme om eksistens og relationer, en følelse eller noget helt fjerde”, siger projektleder Mette Birkedal Bruun. Én af de ting, vi har fokus på lige nu, er, hvordan vi kan gå i dialog med borgere omkring deres erfaringer:

Nogle af disse erfaringer ligger i de data, vi har eller får adgang til, men vi skal helt klart arbejde videre med, hvordan vi får en dialog i gang med flere mennesker om deres forskellige erfaringer fra hjemmet. Lige nu arbejder vi med at udvikle måder at få den dialog i stand på.”

I takt med at vi udvikler projektet og opnår nye resultater og indsigter, møder vi også nye udfordringer, som vi kan lære meget af. Om vores nuværende udfordringer siger Mette:

Videnskabeligt set er det allervigtigste – og det allersværeste – lige nu at sikre den rette balance mellem forskernes individuelle forskningsprofiler og STAY HOMEs tværfaglige målsætning og potentiale. De fire fagfelter har hver deres krav til, hvordan videnskabelig metode, højt fagligt niveau etc. ser ud, og alle de krav skal honoreres i projektet. Samtidigt skal vi være modige og nytænkende, når vi mødes i det fælles tværfaglige rum, fordi det er dér, vi for alvor kan opnå helt nye typer af forskningsindsigter. Det er en daglig inspiration at se arbejdsgruppen håndtere spændingen mellem deres egne fagfelter, hinandens fagfelter og det fælles rum imellem dem. Det er ét af de områder, hvor STAY HOME virkelig får forskningsmæssig luft under vingerne.”, afslutter Mette.

Det er med fælles fodfæste og modet til hele tiden at flyve højere og opdage nyt, at vi tager hul på endnu et halvt år af projektet.

Tags: , , , ,