Portræt: Teolog og ph.d.-studerende Anne-Milla Wichmann Kristensen
Vil du ikke starte med at fortælle om dig selv og din baggrund som forsker?
Jeg arbejder som ph.d.-stipendiat ved STAY HOME og Afdeling for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet.
Systematisk Teologi er den afdeling på Det Teologiske Fakultet, hvor man forsker i den kristne tro i sammenhæng med nutiden. Blandt andet hvordan vor tids kirke forvalter kristne traditioner og tanker. Man adresserer aktuelle spørgsmål i kulturen, kirken og samfundet igennem teologiens begreber.
Jeg har især beskæftiget mig med det område af teologien, der kaldes dogmatikken. Her har jeg været interesseret i den menneskelige erfaring af troen, særligt i bønnen. Bønnen er spændende, fordi alle uanset ens forhold til religion har en erfaring af, hvad det vil sige at bede for noget eller om noget.
Derudover er bønnen spændende, fordi det er en oplagt mulighed for at tale om kroppens betydning for religiøse praksisser. Det kropslige element i den selvbevidsthed, en religiøs handling som bønnen er med til at skabe. Forskellen på det at være sammen fysisk med andre i en gudstjeneste eller at være alene, som vi var tvunget til i foråret.
Til sidst er bønnen også interessant, fordi den kan være en støtte i livsomvæltende situationer, som mange jo oplever her i coronakrisen. Den er en måde at holde fast i håbet om, at der findes noget andet på den anden side af krisen.
Er det nogle af de her emner, du skal arbejde videre med ved STAY HOME?
Ja, men med et lidt andet fokus. Jeg kommer til at kigge mere bredt på menneskers eksistentielle erfaring af krisen og ikke så meget på religiøse praksisser. Vi får jo adgang til et stort arkivmateriale med danskernes beretninger om deres liv under krisen, og der vil jeg især interessere mig for erfaringer som angst og mod.
Jeg kommer til at se på, om coronakrisen kan forstås som en åbning mod en ny tid. Det vil jeg gøre med et gammel græsk ord, kairos, som kan oversættes med ’det rette øjeblik’. I kristendommen betegner kairos, at evigheden bryder ind i den jordiske tid.
Hvordan skal man forstå det? Vil det sige, at man som menneske får en ny fornemmelse for fortid og fremtid?
Ja, sådan kunne man godt beskrive det. Helt konkret vil jeg lede efter de her meget menneskelige erfaringer under krisen. På den ene side angsten i afmagten: Hvordan bliver fremtiden nu? Hvad mister vi i denne tid, hvad går vi glip af? Hvordan melder frygten sig for at blive syg, måske især hos de sårbare?
På den anden side modet: En forventning om, at vi stadig har noget godt i vente af fremtiden og et mod til at få det bedste ud af situationen. Det er det, vi teologer kalder tro, hvor man finder ud af at leve med livets usikkerhed og forventningsfuldt vender sig mod fremtiden.
Det er altså det, jeg mener med et kristent begreb om evighed: At man som mennesker vender sig væk fra nu’et ud mod en større tidslig ramme og tør åbne sig op for den tid, der kommer.
Hvordan har du det med at arbejde tværfagligt med historikere, arkitekter og teknologisociologer på STAY HOME?
Det er så spændende at udvikle idéer og begreber sammen i den her forskergruppe. At se hvilke forskelle og ligheder der er i vores tilgange til forskellige analyser og metoder. Som teolog er det helt sikkert godt for mig at skulle redegøre for ikke-teologer, hvordan jeg arbejder. Jeg bliver skærpet i min faglighed og kommer til at fornemme mit felts grænser bedre.
Hvad håber du, der kommer ud af de næste tre års arbejde ved STAY HOME?
Som teolog håber jeg at få en bedre forståelse af, hvad der sker med os mennesker, når vi bliver ramt af en krise. Hvordan krisen sætter os i en særlig tid.
Derudover håber jeg, at jeg sammen med de andre forskere fra STAY HOME kan komme frem til en tværfaglig analyse af livet i de danske hjem under lockdown.
Sådan lidt mere personligt: Hvordan har coronakrisen været for dig? Hvordan oplever du denne decembers nye nedluknig her op til jul?
Jeg var på barsel i foråret, og da landet lukkede ned var min datter fire uger. Der var jeg i en dobbelt-boble, både pga. mit barn og nedlukningen. Så jeg oplevede ikke nedlukningen så stærkt som andre, fordi jeg allerede havde afskåret mig en del fra verden i min barsel.
På den måde oplever jeg nok først nedlukningen nu, hvor min datter er 10 måneder og er hjemme med sin far på barsel, mens jeg arbejder hjemmefra med det her projekt. Nedlukningen nu er udfordrende for mig på en helt anden måde, end den var i foråret.
Så du er slet ikke coronatræt endnu?
Nej, jeg synes jo også, det er dejligt at spise frokost med min familie. Og min kæreste er jo på barsel og passer vores datter, så jeg kan sådan set godt fordybe mig. Den eneste udfordring er, at vi bor lidt tæt i en toværelses lejlighed.