Stay Home

Forskerne ved Stay Home undersøger, hvad der sker med hjemmet som et fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament under coronakrisen - og bagefter.

Dekan Kirsten Busch Nielsen: ’Bøger er virkelig virkelighedsudvidende stoffer’

af 17. december 2020

Dekanen på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har ligesom store dele af den danske befolkning hang til e-bøger. De giver efter hendes mening hurtig adgang til det virkelighedsudvidende stof, som litteraturen er gjort af.

Denne artikel er skrevet af forskere ved STAY HOMEs partnerprojekt Lockdown Reading. 

Kirsten Busch Nielsen har tyndet ud i sine fysiske fagbøger og læser i stigende grad skønlitteratur på sin smartphone.
Kirsten Busch Nielsen har tyndet ud i sine fysiske fagbøger og læser i stigende grad skønlitteratur på sin smartphone.

Brugen af digital litteratur er vokset markant i 2020. Det er både tydeligt ud fra Bogpanelets Årsrapport og Lockdown Readings interviews med læsere. Blandt danske voksne har 17,4 % et abonnement på en streamingservice med e-bøger og lydbøger, og læserne fortæller, at de læser lydbøger, når de vasker op og går tur, mens e-bøgerne både bliver læst i toget og i sengen.

Brugen af digital litteratur har været støt stigende de seneste år, men ifølge Bogpanelets Årsrapport skete der en massiv stigning i udlån af e-bøger og lydbøger fra bibliotekets eReolen, i perioden efter Mette Frederiksen annoncerede den første nedlukning af landet d. 11. marts 2020. I årets andet kvartal var lån af digitale lydbøger steget med 58 % og e-bøger med 79 % sammenlignet med året før.

Netop e-bøger er et velkendt medie for Kirsten Busch Nielsen, der er konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, og hun bruger dem så flittigt, at hun kun har købt én fysisk skønlitterær bog i år, af faglitteratur en del flere. Hun mener, at det er e-bøgernes tilgængelighed, der tiltaler hende mest: ”På de digitale bogtjenester kan man få fat i bøgerne på ingen tid,” siger hun.

Båndet til den fysiske bog – og den digitale
Da vi fanger Busch Nielsen på en Zoom-forbindelse, er hun helt uvant ikke omgivet af bøger. Hun er netop flyttet, og i den forbindelse har hun været nødt til midlertidigt at opmagasinere 40 kasser med udvalgte bøger på et lager, mens væggene på hendes nye hjemmekontor bliver renoveret. 40 kasser faglitteratur er selvfølgelig en hel del, men det er kun toppen af isbjerget af den regulære bog-hob, hun havde samlet i løbet af en karriere som teolog og et liv som vedholdende læser af skønlitteratur.

I processen med at reducere fagbogsamlingen til de 40 kasser havde hun indset, at hendes samling efter markedets vilkår ikke er noget værd. ”Noget har jeg foræret væk. Men jeg har også været i genbrugspladsens bogcontainer,” siger hun, ”det er en meget mærkelig oplevelse, hvor man nærmest skammer sig.”

Busch Nielsen har følt sig bundet til de fysiske bøger, men spørger nu sig selv, om noget af det var indbildning: ”Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan leve, tænke, arbejde og rekreere uden bøgerne. I hvert fald for en tid!”

Selvom det ikke længere kun er i det fysiske format, fylder bøgerne meget – både i Busch Nielsens flytning, i hendes tanker og på hendes smartphone. Hun læser ofte, og hun læser hurtigt. Derfor er det også e-bøgerne, hun bruger, for dem kan hun læse i sit eget tempo, mens hun oplever lydbøgerne som for dvælende.

En virkelighedsudvidende oplevelse
Busch Nielsen læser ny skønlitteratur, også dansk, og har ofte gang i to romaner ad gangen. Sådan har det også været under coronakrisen. Hun læser på sin smartphone, om aftenen, og når hun har transporteret sig til og fra universitetet i S-toget.

Læsning af skønlitteratur er ikke en blot og bar eskapisme for Busch Nielsen, men en virkelighedsudvidende oplevelse. Gennem litteraturen får hun, siger hun, adgang til andre bevidstheder end sin egen. Her kan hun både møde andre og sig selv, når hun bliver konfronteret med verdensanskuelser og sprog, der adskiller sig fra hendes.

På spørgsmålet, om der er nogle særlige temaer eller emner, hun har opsøgt i sin læsning i 2020, svarer Busch Nielsen, at det nok har været de samme interesser, som ellers: ”Jeg tror, jeg læser med en interesse for eksistensfortolkning, menneskets egen fortolkning af sig selv, som det kommer til orde i litteraturen.” Men i bøger som Olga Ravns ’Mit arbejde’, Ida Jessens ’Kaptajnen og Ann Barbara’ eller Peder Frederik Jensens ’Det Danmark du kender’, som hun alle har læst i år, mener hun alligevel, der findes et fælles fokus på figurer, der står alene, uden for et fællesskab.

Læsningen er dog alt andet end en ensom beskæftigelse ifølge Busch Nielsen: ”Litteraturen er et sted, hvor man kan spejle sig,” siger hun, ”og hvor man bevidst eller ubevidst er i samtale med andre mennesker og lægger sine egne fortolkninger ud i et møde med de tilværelsesfortolkninger, som figurerne i litteraturen har.” Hun mener, at litteraturen – ved siden af skønlitteraturen også biografier og selvbiografier – netop kan bringe os tættere på virkeligheden, fordi den bringer os tættere på andre menneskers oplevelser af vores fælles verden: ”Man sidder overhovedet ikke for sig selv, når man læser, man er fuldstændig optaget af andre.”

Åndsvidenskaberne i en krisetid
Det fænomen, at litteraturen tilbyder en mulighed for at forbinde sig til andre, foregår både på det abstrakte plan, når den udvider læserens bevidsthedshorisont, og helt konkret, når læsere deler litteraturoplevelser med hinanden.

For Busch Nielsen er det en udfordring ved e-bogen, at den ikke ligger fremme på sofabordet, når man får gæster på besøg: ”Det bliver på en uheldig måde mere individualiseret, når man læser på en skærm, og folk kan ikke se, om jeg er i gang med en bog eller en avis, eller bare sidder og glor på sociale medier.”

Men selvom de digitale bogformater tager noget fra de fysiske rum, er deres bidrag til fællesskabet alligevel til at tage og føle på. I forbindelse med coronakrisen har mange læsere brugt online læsefællesskaber flittigt – herunder fulgt ’bookstagrammers’ (bogbloggere på Instagram), meldt sig ind i debatten i litteraturgrupper på Facebook og fulgt litteraturfestivaler og oplæsninger online. Det er en særlig brug af kulturen i en krise- og isolationstid, som Lockdown Reading blandt andet vil synliggøre og undersøge.

De humanistiske videnskaber har ifølge fakultetets dekan, Busch Nielsen, også en særlig rolle at spille i forbindelse med pandemien: ”Det var selvfølgelig ikke os, der skulle finde en vaccine, men det har været og er humanister, teologer og samfundsvidenskabelige forskere, der kommer til at skabe det fortolkningsrum, vi skal være i, og som det gode samfund også har, giver plads til og understøtter.”

Dekanens læseliste til en lockdown-jul:

  • Hans Otto Jørgensen: ’Dead man walking’, Gladiator, 2020
  • Torben Brostrøm: ’Ventetid: Om ikke at dø’, Gyldendal, 2010
  • Simon Strauss: ’Römische Tage’, Tropen, 2019

Læs mere
Jesper Høgenhaven og Kirsten Busch Nielsen: ”Vores frygt har brug for overskuelige fortællinger”, Jyllandsposten, 3. april 2020: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE12030324/vores-frygt-har-brug-for-overskuelige-fortaellinger/

Marie Starup og Jeppe Naur Jensen (red.): ”Bogens og litteraturens vilkår 2020 – Bogpanelets årsrapport”, København: Bogpanelet, Slots- og Kulturstyrelsen, november 2020: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Servicemenu/Om_styrelsen/Raad__naevn_og_udvalg/Bogpanelet/Bogen_og_Litteraturens_vilkaar_2020.pdf

Michael Ørtz Christiansen: ”Corona har ændret måden, vi læser på: ’Det er utrolig inspirerende’”, DR, 5. november 2020: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/corona-har-aendret-maaden-vi-laeser-paa-det-er-utrolig-inspirerende