Stay Home

Denne artikel er skrevet af forskere ved STAY HOMEs partnerprojekt Lockdown Reading. 

Et af de helt centrale mål for Lockdown Reading er at lave et arkiv over danske læseres erfaringer med litteratur under nedlukningen i marts 2020 og de efterfølgende restriktioner, som definerer vores hverdag.

Arkivet skal foruden resultaterne af den indledende spørgeskemaundersøgelse, som blev udsendt i slutningen af september 2020, bestå af en række interviews med læsere. Lockdown Reading har derfor udvalgt læsere fra hele landet, som vi interviewer for at få en dybere forståelse for, hvad de har læst i forbindelse med coronakrisen, og hvordan deres brug af litteraturen forbinder sig til de særlige vilkår, som pandemien har tvunget læserne til at indrette sig efter.

De indledende øvelser
Interviews findes overalt i samfundet – i fjernsynet, i avisen, hjemme omkring middagsbordet – og kan derfor forekomme som det mest naturlige i verden. Men når det kommer til stykket, er der mange ting, der må overvejes og planlægges, når man skal foretage forskningsinterviews – lige fra om man stiller de rigtige spørgsmål til, hvordan man vil opbevare optagelserne af samtalerne.

På Lockdown Reading gik vi hurtigt i gang med at opsøge gode råd og vejledning om interviewteknik og udstyr. Vi søgte inspiration i tidligere forskning og læste blandt andet Janice A. Radways Reading the Romance fra 1984, som med sine interviewundersøgelser af amerikanske kvinders brug af romancen som et middel til frigørelse inden for hjemmets rammer er et ikonisk værk inden for litteratursociologien. Læsningen forsikrede os om, at interviewet var den rigtige vej at gå, hvis vil ville vide, hvilke bøger læserne havde fordybet sig i, og hvorfor det netop var de bøger, de tog ned af hylden derhjemme eller hentede hjem fra biblioteket.

Et par måneder senere havde vi både mikrofoner og spørgsmål klar. Det samme var en drejebog med navne på interviewpersoner, og hvor og hvornår vi skulle møde dem. Så vi kastede os ud i en masse samtaler om det, både vi og læserne holder så utroligt meget af: bøger.

Uge 48: København
De første interviews foregik i København, hvor vi inviterede læsere ind på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Af hensyn til smittefaren var de sædvanlige småkager byttet ud med indpakkede chokolader, mens håndspritten gjorde kaffe og tevand selskab som fast bestanddel af universitetets møde-materiel.

Vi fik i løbet af tre dage besøg af fem læsere, mens Johanne Gormsen Schmidt tog hjem til to øvrige læsere bosiddende i København. I samtalerne kom vi ind på en bred vifte af forskellige titler, som var blevet læst under coronakrisen – fra en klassiker som Charlotte Brontës ’Jane Eyre’ (1947) til Olga Ravns seneste roman ’Mit arbejde’ (2020) – og forskellige historier om, hvordan litteraturen har gjort læserne selskab under nedlukningen og i et liv med mindsket social kontakt.

Én beskrev, hvordan hun fandt det svært at koncentrere sig om læsningen efter en lang dag med undervisning over Zoom, mens en anden var taget i sommerhus og læste på terrassen, og en tredje læste e-bøger i sengen hver morgen og aften. Fælles for dem alle var, at læsningen havde været en prioritet for dem. De læste for at tillade sig selv at glide ind i en anden verden og opleve andres livserfaringer.

Uge 49, dag 1: Hvalsø og Sorø
Tirsdag eftermiddag satte vi kursen mod to destinationer på Sjælland, hvor vi havde aftaler med læsere. De sjællandske landeveje var mørke, men punktvist oplyst af sporadiske juleudsmykninger i haver og på gavle. I Hvalsø havde vi en samtale med en læser, der havde prioriteret sin læsetid til danske klassikere, fordi hun ville bruge sin ekstra tid efter nedlukningen på at dykke ned i en række titler, hun længe havde haft på sin liste. Tidens alvor forstærkede kun dette forsæt.

Hun fortalte desuden, at hun delte sin læsning med familie og venner, og at hun til formålet havde en liste med de bøger på sin telefon, hvor hun noterede, hvad bogen handlede om, og hvad hun syntes om den.

I Sorø mødte vi en læser, der havde rekordmange bøger på sin Goodreads-læseliste for året 2020. Denne læser vekslede mellem socialrealistiske bøger, romantiske fortællinger og engelske klassikere af f.eks. Jane Austen. Hun læste lydbøger og kunne derfor strikke eller vaske tøj imens, og hun elskede at forsvinde ind i universer med stærke kvindelige skikkelser i sine ekstra timer i hjemmet.

Også denne læser delte læsningen med sine nærmeste. Hun fortalte, at hendes farmor var meget mærket at coronakrisens alvor, og for at kunne snakke med hende om andet end restriktioner og smittefare, havde vores læser opsøgt de samme titler, som farmoren læste. På den måde havde hun et godt emne til deres næste telefonsamtale.

Uge 49, dag 2: Hørsholm, Lillerød og Hillerød
Dagen efter gik turen til Nordsjælland, hvor vi talte med tre forskellige læsere. Den første fortalte om sit store behov for at slappe af med en lydbog i et liv med tre børn i hjemmet. Efter en lang dag med hjemmeundervisning og -arbejde under nedlukningen tog hun hovedtelefonerne på og bad børnene prikke til hende, hvis huset brændte – ikke før!

En anden læser brugte lydbøgerne til at holde sin læsekadence oppe i bilen til og fra arbejde. I en måned efter nedlukningen i marts fandt han det umuligt at læse, fordi der blev vendt op og ned på hverdagen, og nyhedsbilledet var i regulær undtagelsestilstand. Men han fandt tilbage til læsningen, fordi han oplevede, at den manglede i hans nye hverdag.

Denne interviewperson læser den samme bog i både lyd- og fysisk format og tager ofte en tur væk fra familien for at læse i fred og ro. Med murstenstitler som Herman Melvilles ’Moby Dick’ og Thomas Manns ’Buddenbrooks’ bevirkede lydbogslæsningen, at han ikke kom for langt væk fra handlingen mellem læseudflugterne til den sædvanlige bænk i skoven.

Vores sidste interviewperson på nordsjællandsturen havde fået en helt ny litterær interesse på grund af pandemien: litteratur om smitsomme sygdomme. Med et arbejdsliv som jordemoder bag sig var kroppen ikke et fremmed emne for hende, men hun havde aldrig før gået så målrettet efter fiktion om epidemier som pest og den spanske syge. Hun var blandt andet blevet overrumplet af José Saramagos ’En historie om blindhed’, der med sin fortælling om en fiktiv smitte havde virket foruroligende på hende i nedlukningens første uger.

Ny nedlukning og online interviews
Med den nye delvise nedlukning i København og 37 øvrige danske kommuner fra onsdag d. 9. december er vi blevet nødt til at rykke vores planlagte interviews i Odense, Aarhus og Horsens online. Vi glæder os til at møde flere læsere på skærmen, men ærgrer os over, at vi ikke får mulighed for at møde dem ansigt til ansigt. Men med erfaringen fra vores interviews på Sjælland, er vi sikre på, at de fremtidige samtaler om læsning og litteratur bliver øjenåbnende og giver anledning til stor begejstring. Vi er nemlig både blevet rørte, glade, overraskede og ikke mindst meget klogere på, hvordan danskerne læser under coronakrisen, og vi ser frem til at fortsætte vores undersøgelser i andre dele af landet.

Læs mere

• Steiner Kvale og Svend Brinkmann: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som hånværk, 3. udgave, oversat fra engelsk af Bjørn Nake, København: Hans Reitzels Forlag, 2015.
• Janice A. Radway: Reading the Romance – Women, Patriarchy, and Popular Literature, London: Berso, 1984.