Forskningsprojektet STAY HOME er på vingerne
Corona-pandemien er langt fra fortid. Snart er det et halvt år siden, Mette Frederiksen på et historisk pressemøde lukkede ned for Danmark, men med de stigende smittetal lurer også faren for, at jobbet, vuggestuen, uddannelsen, kirken og træningscentret igen må rykke ind i vores private stuer.
Den enorme omvæltning af hverdagen i de danske hjem under lockdown er afsæt for Forskningsprojektet STAY HOME, hvis forskergruppe holdt opstartsmøde i dag. Hen over de næste tre år skal de med støtte fra Carlsbergfondet undersøge, hvordan hjemmets sociale, fysiske, digitale og eksistentielle rammer er blevet forandret under coronakrisen.
Projektets leder, professor i kirkehistorie Mette Birkedal Bruun, fortæller: ”I STAY HOME arbejder vi ud fra den tese, at det ikke kun er staten og sundhedsvæsenet, der har gjort værdifulde erfaringer under Coronakrisen. Det har vi alle som individer og familier, ikke mindst fordi krisen har stillet store krav til hjemmet og dets ressourcer. Hjemmet har på så mange måder vist sig som en vital del af vores samfund, men samtidig som et udsat rum, hvor isolationen fra omverdenen kan gøre os ensomme eller få familiekonflikter til at eskalere. I STAY HOME vil vi indsamle og analysere borgernes beretninger fra deres hjem under Coronakrisen, fordi vi mener, at deres erfaringer kan hjælpe os med at gøre fremtidens hjem bedre.”
Hverdagen med coronavirus er siden marts blevet dokumenteret af STAY HOMEs partnerprojekter på IT-Universitetet, Aalborg Universitet og Nationalmuseet. Nu dykker forskerholdet ned i de arkiver af interviews og videodagbøger fra coronakrisen, der kan give indsigt i hjemmets rolle.
STAY HOMEs fire kerneforskere kommer fra teologi, familiehistorie, IT-sociologi og arkitektur, og denne tværfaglighed er vigtig for Mette Birkedal Bruun: ”Et hjem er jo formet af mange ting: Selvfølgelig dets arkitektur og indretning, men også beboernes liv med hinanden, den enkelte beboers eksistens og indre liv samt hjemmets grænser til det større samfund er med til at skabe et hjem. Noget af det historisk særlige ved coronakrisen er, at vi har kunne flytte offentlige aktiviteter som job, uddannelse, koncerter og religiøse praksisser ind i hjemmet ved hjælp af digitale medier. For at kunne undersøge alle de her forskellige felter, hvor hjemmets grænser og funktioner står til forhandling lige nu, er det nødvendigt at arbejde sammen på tværs af discipliner.”
I STAY HOME vil forskningen i hjemmet under coronakrisen løbende blive diskuteret med en forskergruppe fra Bruuns Centre for Privacy Studies, der beskæftiger sig med det private i perioden 1500-1800. Når forskerne sammenligner historiske hjem med 2020-hjem, opstår der nogle gange spændende indsigter. For eksempel var mange hjem i 1500- og 1600-tallet både arbejdsplads og privatbolig, og forskerne er interesserede i at finde ud af, om de kan lære noget om det multifunktionelle hjem ved at se på, hvordan folk indrettede sig dengang.
Følg med her på bloggen i de kommende uger, hvor vi giver uddybende portrætter af Bruun og de fire kerneforskere ved STAY HOME.
